Læserbrev: DN er Danmarks største og mest magtfulde politiske forening


Læserbrev: DN er Danmarks største og mest magtfulde politiske forening

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Kenny Bruun Dupont Olsen, Gothersgade 20, Fredericia, byrådsmedlem Venstre
Billede
Fredericia Debat. 

Læserbrev: Det piner mig stadig, når jeg tænker på den ægteskabspagt, som Fredericia Kommune og Danmarks Naturfredningsforening (DN) indgik i starten af året.

Tænk at en forening i dagens Danmark kan ekspropriere og frede tredjemands ejendom, og at ejeren af det fredede jord, stadig skal betale ejendomsskat af noget, man ikke længere har brugsret over.

Danmarks Naturfredningsforening og Fredericia Kommune har fejltolket og misforstået tanken om fredning, og det går nu ud over Trelde Skov.

I 2013 lavede den daværende regering sammen med Naturstyrelsen, Kommunernes landsforening og Danmarks Naturfredningsforening en Handlingsplan for fredning, og der står klart og tydeligt, "at der som udgangspunkt skal foreligge en aktuel eller en potentiel konkret trussel mod fredningsværdierne i det pågældende område."

Den trussel findes ikke i Trelde Skov. Trelde Skov er en af de mest mangfoldige skove vi har i Danmark, og har været fredsskov siden 1805. Derfor vil jeg opfordre folketinget til en gang for alle, at afgrænse og minimerer DN's meget store magt.

Danmarks Naturfredningsforenings nye præsident hedder Maria Reumert Gjerding og er tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten, med andre ord: Danmarks Naturfredningsforenings er styret af Enhedslisten og den mest magtfulde politiske forening i Danmark.

Jeg forstår under ingen omstændigheder, at samtlige byrådsmedlemmer, med undtagelse af Venstre, ikke beskytter og hjælper sine borgere i Fredericia Kommune, i stedet for at lægge skovejernes skæbne i en venstresocialistisk forening, som kun har et formål, nemlig at afskaffe den private ejendomsret og markedsøkonomiens frie udfoldelse.

Jeg vil opfordre alle borgere i Fredericia kommune til at deltage og give deres støtte til skovejerene i Trelde, på borgermødet 26. september i Det Bruunske pakhus.

Læserbrev: DN er Danmarks største og mest magtfulde politiske forening

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce