Læserbrev: Tak for linje 7


Læserbrev: Tak for linje 7

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredericia Debat. 

Læserbrev: Miljø- og Velfærdslistens politik er at styrke nærdemokratiet i hele kommunen.

Det gælder også de landsby- og byområder, der ligger ved kommunens yderste grænse mod nabokommunerne.

Den lokale befolkning i omegnsområderne skal have gode muligheder for at komme i kontakt med hinanden, så derfor må byrådet sørge for, at der ude lokalt bliver stillet lokaler til rådighed, hvor det er gratis at holde møder og andre aktiviteter, som kan styrke det lokale sammenhold.

Hvis dette skal kunne fungere, skal infrastrukturen også forbedres meget. Det handler om den offentlige trafik - altså bybusserne.

Midt i sommerheden skete miraklet herinde i byen. Buslinje 7 havde sin entre.

Jeg bor nede i bunden af Kongensgade og har hverken bil eller cykel. Derfor har det været meget begrænset, hvor mange forretninger jeg har gjort mine indkøb i.

Føtex i Jyllandsgade har været den nærmeste og den, synes jeg bestemt også, er en god butik at være kunde i.

Min "indkøbstrailer" er helt uundværlig til storindkøb, men kan alligevel for en gammel kone sidst i 60'erne være tung og sej at trække hjem, når den er fyldt op med varer.

Da temperaturen denne sommer i ca. 14 dage kom op over de 30 grader, var det næsten umuligt at tænke på at skulle ud at handle; men så var linje 7 kommet, og min indkøbshorisont var med et slag blevet enormt meget større.

Jeg kan nu gå ned til stoppestedet ved Frederikshuset i Oldenborggade og tage bussen og køre med til Billunds Boghandel, skynde mig i Føtex efter et par ting og derefter gå til stoppestedet overfor tandlægen i Købmagergade og køre med tilbage.

Ydermere giver denne bus mig mulighed for at handle i alle butikkerne på begge sider af Vejlevej og Vesterbrogade og i Midtpunkt, fordi bussens stoppesteder ligger hele vejen langs denne rute.

Selvfølgelig har jeg brugt mit rejsekort mere; men sådan må det være.

Måtte de samme trafikale "appelsiner falde i omegnsborgernes turban", så tror jeg alle Fredericia Kommunes borgere ville få glæde af det.

Det er især om aftenen, det er svært at komme frem og tilbage mellem Fredericia og landdistrikterne, hvis man ikke har bil selv.

Læserbrev: Tak for linje 7

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce