Audi ofrer lidt bagageplads for at øge attituden

En mere coupeagtig karrosseriform gør, at den nye Audi Q3 Sportback ser væsentlig mere dynamisk ud end den almindelige Q3. Der er 18 tommer fælge som standard. Foto: Audi

Audi ofrer lidt bagageplads for at øge attituden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den nye Q3 Sportback skal være det frække alternativ og konkurrere med bl.a. BMW X2.

Efter at Audi lancerede Q8, har mærket nu arbejdet sig frem til endnu en SUV-coupé, denne gang i den anden ende af modelprogrammet. Det er den nye Q3, hvor designerne har masseret karrosseriet, så den traditionelle karrosseriform er ændret til en skrå bagende. Ændringerne har også gjort den lidt længere og lavere, så den nye såkaldte Q3 Sportback fremstår væsentligt mere sportslig end ophavet. Den nye Audi skal ses som et svar på BMW X2 og Jaguar E-Pace.

I henhold til de specifikationer, vi har fået, er bagagerummet blevet mindre, med bagsædet oppe er det godt nok på samme 530 liter, men lægger man sæderne ned, mangler Sportback 130 liter.

Bilen, der lanceres herhjemme i løbet af efteråret, får 18 tommer hjul som standard, med 19- og 20-tommer som tilvalg.

Audi fremhæver, at man har satset meget på at få bilen til at køre ekstra sportsligt, hvorfor Sportback som standard er udstyret med progressiv styring med en udveksling, der bliver mere og mere direkte, jo mere man drejer på rattet, samt sportsundervogn. Som tilfældet er med Q3, får Sportback også digital instrumentering.

Den meget skrå bagende betyder, at bagagerummet er lidt mindre, når man har lagt bagsæderne ned. Foto: Audi
Den meget skrå bagende betyder, at bagagerummet er lidt mindre, når man har lagt bagsæderne ned. Foto: Audi

Firehjulstræk

Til start vil motorprogrammet kun bestå af en benzinmotor på 2,0 liter og med 230 hk, der leveres med automatgear og træk på alle fire hjul. mens dieselmotoren med 150 hk også kommer med automatgear. Kort efter markedsintroduktionen vil den også kunne fås med manuel gearkasse og quattro-firehjulstræk. I løbet af året vil der komme andre motorvarianter, herunder en kraftfuld diesel- og en 1,5 indstigningsbenzinmotor, som spiller sammen med et 48-volts mildhybridsystem, oplyser Audi Danmark.

Der foreligger endnu ikke nogen priser på den nye udgave af Q3.

Interiøret kommer med digital instrumentering som standard. Foto: Audi
Interiøret kommer med digital instrumentering som standard. Foto: Audi

Audi ofrer lidt bagageplads for at øge attituden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce