Fiat giver 10 års garanti på visse betingelser

Fiat 500 Pop er en af de modeller, som er omfattet af muligheden for ti års garanti. Foto: Fiat

Fiat giver 10 års garanti på visse betingelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den danske Fiat-importør klar med usædvanligt tilbud, der omfatter en garanti på 10 år. Den omfatter bestemte modeller og fordrer, at man finansierer bilen hos Fiat.

Importøren af Fiat går nu usædvanlige veje i markedsføringen. Det sker med en kampagne, hvor Fiat Danmark lover en garanti på hele 10 år mod normalt ellers to år.

Det er dog kun på bestemte Fiat-modeller og forudsætter, at man finansierer bilen gennem Fiat. Samtidig er der en begrænsning på 100.000 kilometer. Så man skal ikke køre mere end 10.000 kilometer om året.

Afsættet er, at Fiat kan fejre 120 år på markedet som italiensk producent. Men det er dog også klart, at Fiat som mærke har haft det svært herhjemme, hvor det stort set kun er den lille Fiat 500, der sælger. Derfor kan den ekstra garanti være et af de værktøjer, som importøren kan bruge for at sætte lidt mere gang i salget.

Kun i maj

Modellerne strækker sig fra Panda til 500X Urban, hvor udbetalingen ved alle modeller er 0 kroner. Således lyder tilbuddet på en Fiat 500 med basisudstyret Pop og en 1,2-liters motor på 69 hk en månedlig ydelse, der hedder 1499 kroner.

En Fiat Tipo 1,4 Pop på 95 hk kan fås for 1894 kroner om måneden, mens en 500L Wagon med en 0,9-liters Twinair turbomotor på 105 hk og plads til syv koster 2118 kroner om måneden.

Den månedlige ydelse strækker sig over 108 måneder, svarende til ni år. Den sidste rate svarer til en forudbestemt restværdi på bilen. Det betyder, at man i slutningen af denne finansiering enten kan betale den endelige ydelse og på den måde købe bilen helt eller sælge den og lade lånet indfri. Det er for en 500 Pops vedkommende et beløb på 20.000 kroner. Den 10 års garanti følger bilen.

Fiats specialtilbud løber til udgangen af maj.

Fiat giver 10 års garanti på visse betingelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce