Slut med Opel Corsa, som vi kender den

Blot få detaljer er visuelt afsløret for den nye Opel Corsa. Foto: Opel

Slut med Opel Corsa, som vi kender den

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Helt ny Corsa kommer til at dele teknik med den kommende Peugeot 208, og de kommer begge som elbiler.

Opel har løftet en lille bitte smule af sløret for den helt nye Opel Corsa, der kommer i slutningen af året.

Der er tale om den første Opel udviklet efter, at franske PSA overtog mærket. Derfor bliver den lille tysker baseret på samme nye platform, som den kommende Peugeot 208, der også kommer i år, og begge kommer som elbiler.

Det eneste, som det offentliggjorte billeder illustrerer er, at Corsa kommer med mulighed for de avancerede LED-Matrix-lygter, men tyske Auto Bild forventer, at selve det udvendige design bliver umiskendeligt Opel samtidig med, at interiøret også bliver typisk Opel og altså ikke inspireret af Peugeots i-cockpit, hvor man sidder og kigger hen over rattet og ned på instrumenterne.

Den nye minibil vokser sandsynligvis en anelse, men mere vigtigt er det, at afstanden mellem akslerne øges, til gavn for pladsforholdene i kabinen. Samtidig vil det angiveligt være slut med tre-dørs modeller.

Da Corsa deler teknik med Peugeot 208, vil det også dele motorprogram, så det er altså helt slut med Opels egne motorer her. Det betyder, at vi kan forvente de trecylindrede benzinmotorer og firecylindrede dieselvarianter fra PSA.

Til gengæld ved ingen noget om, hvor kraftigt et batteri der vil blive installeret, men et gæt vil være, at der vil være nok til i hvert fald en rækkevidde på 300 kilometer efter WLTP-normen.

Den nye platform er væsentligt lettere end i dagens Corsa til gavn for præstationer og forbrug.

De to nye minibiler skal bygges side om side på en spansk fabrik.

Slut med Opel Corsa, som vi kender den

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce