Læsebrev: Kulturpuljer er kun for eltien


Læsebrev: Kulturpuljer er kun for eltien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Give Debat. 

Læserbrev: I forbindelse med at arrangere, at en aktuel teaterforestilling kan vises i Give, har jeg konstateret, at kulturstøtten i Vejle Kommune kun tilgodeses i tilstrækkelig grad til etablerede foreninger, Ikke til private personer som har initiativ og ressourcer til at stable noget på benene.

For et stykke tid siden så jeg med glæde en forestilling hos That Theater Company i København, som handlede om gen- og kloningsteknologi. Et højst aktuelt emne og et meget fremsynet debatemne, især for de unge mennesker i det, der er deres fremtidige virkelighed.

Jeg søgte Vejle Kommunes kulturpulje, som har givet mig en så lille underskudsgaranti, at jeg med en ganske almindelig privat økonomi ikke kan gennemføre, for resten af udgifterne er så store, at jeg ikke kan give garanti for det resterende beløb. Det på trods af, at det er, set med kommunale øjne, et latterligt lille udgiftsbeløb på 9900 kr., som det handler om. Jeg er blevet tilbudt 7500 kr.

Da kulturpuljen findes for at fremme kulturen i kommunen, undrer det mig, at man ikke kan få den nødvendige garanti.

Vel er jeg privatperson, men en underskudsgaranti handler om at garantere, at underskuddet bliver dækket, som udtrykket også lader forstå. Men det er jo ikke anderledes, end hvis det var en forening, som søgte underskudsgaranti.

Kort og godt, går den så går den, tænker kommunen nok. Lad os sige at jeg fik de 9900 kr. i støtte, så jeg kunne gennemføre. Så ville scenariet være, at hvis jeg fik underskud, så ville kommunen dække det beløb, som den nu engang havde lovet, resten skulle jeg selv betale, hvilket jeg også er villig til.

Men det kræver jo, at støtten fra kommunen er høj nok. Hvis jeg kom ud af arrangementet med overskud, ville kommunen jo intet skulle betale. Og samme scenarie gælder for enhver forening, som søger. Så hvad er lige problemet? Er det ikke meningen, at man støtter initiativer på den kunstneriske front? Jeg ser ingen forskel på foreningen og privatpersonen her.

Skulle kulturpuljen ikke være til støtte til de, som har kræfterne og ideerne til at arrangere kunst af enhver art?

Jeg hidkalder John Hansen, direktør for Kultur & Fritid. Lav det dog om, og tidssvarende. Der er vel ingen grund til at begrænse din egen mission.

Læsebrev: Kulturpuljer er kun for eltien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce