Læserbrev: Hvordan kan politiker benægte vindmøllestøj?


Læserbrev: Hvordan kan politiker benægte vindmøllestøj?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Give Debat. 

Læserbrev: Nu har jeg i seks år kæmpet, ikke mod vindmøller, men for at man stiller vindmøllerne i rimelig afstand fra menneskeboliger.

Vindmøllebekendtgørelsen giver ikke naboerne tilstrækkelig beskyttelse, bl.a. fordi der ikke gælder støjgrænser, når det blæser. Peter Hummelmose (V) forsvarer bekendtgørelsen med, at ved otte m/s vind hører man ikke den lavfrekvente støj, fordi man hører anden støj såsom træer, blade og vinden i sig selv.

Siden vindmøllesagen i Vandel har Hummelmose vidst, at der i vejledningen til bekendtgørelsen på første side i første afsnit tydeligt står: "Fordi vindmøllestøj varierer med tiden på en særlig måde, kan støjen opfattes, selv om den er svag. Derfor kan man ikke generelt regne med, at støjen overdøves af vindens susen i træer og buske".

Alle kan opleve, at ser man tv, kan man høre en bil i tomgang uden for huset eller en overflyvende helikopter. Ikke fordi støjen overdøver fjernsynet, men fordi motorlyden er anderledes og derfor trænger igennem.

Man skruer ned for fjernsynet for at være sikker på, hvad man hører. Falder man i søvn til fjernsynet, vågner man først, når det bliver slukket. Det er det uventede, det irriterende, der trænger igennem. Det er derfor 30 pct. af møllenaboerne klager over forstyrret nattesøvn. Møllerne står for tæt på.

Hvad der står i miljø- og teknikchefens grundbog, og hvad alle ved, benægter politikeren altså totalt. Naboer frygter støjen overskrider de givne grænser. Det første forsvar udvalgsformanden finder, står der på side 1 i vejledningen, er en løgn. Hvorfor?

Er det mangel på argumenter, eller tror man ikke, at andre kan læse eller tænke? Baserer han sin viden på informationer fra forvaltningen eller fra vindindustrien, der under udarbejdelsen af vindmøllebekendtgørelsen har medvirket med alt fra trusler, hemmelige møder med embedsmænd, fortrolige oplysninger til direkte dekreter.

Læserbrev: Hvordan kan politiker benægte vindmøllestøj?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce