Udvalgsformand i svar på læserbrev: Kollektiv transport skal frem i lyset


Udvalgsformand i svar på læserbrev: Kollektiv transport skal frem i lyset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Liselotte Hillestrøm, Eliselunden 16, Hornsyld, byrådsmedlem (S) og formand for udvalget for fritid og fællesskab i Hedensted Kommune
Billede
Hedensted Debat. 

Læserbrev: Tak til Lars Jensen for hans indlæg i avisen lørdag 19. januar med en opfordring til debat om kollektiv transport i Hedensted Kommune.

Den debat kan forhåbentlig medføre mere klarhed hos kommunens borgere om, hvilke tilbud om kollektiv transport der i grunden findes.

Lars Jensen skriver blandt andet, at vi kunne få en bedre service, hvis borgerne kunne bestille kørsel via mobiltelefon. Det kan borgerne allerede nu.

Og når jeg læser hans andre spørgsmål, er det helt klart for mig, at vi i udvalget for fritid og fællesskab har ret i, at kommunens borgere ikke kender de eksisterende tilbud godt nok.

Hedensted Kommune har siden 2013 været aktiv med afprøvning af adskillige alternative projekter til forbedring af den kollektive trafik i yderområder.

Noget er lykkedes, andet er ikke. Men det er her, projektet "Kollektiv trafik - frem i lyset" kommer ind i billedet. Projektet bliver til i samarbejde mellem Region Midtjylland og Hedensted Kommune.

En kommunal medarbejder får ansvaret for at lave en kommunikationsplan, der markant øger borgernes viden om de transportmuligheder, der er i kommunen.

Ud over de oplagte kanaler, så som foldere, sociale medier, informationsstandere og hjemmeside, ønsker vi "transportambassadører" i hvert af vores 31 lokalområder.

I stedet for at snakke om, at "vi mangler busser i lokalområde X", ønsker vi nemlig at fortælle om de muligheder, der rent faktisk er, f.eks. flextur og flexbusser.

Vi tror på, at større viden om transportmulighederne vil bidrage til større frihed og højere livskvalitet for borgerne i vores lokalområder.

Jeg håber, Lars Jensen og mange andre borgere vil bidrage til en god dialog i det kommende år, og jeg glæder mig til at se, hvor langt vi er nået, når året er gået.

Lars Jensen skriver blandt andet, at vi kunne få en bedre service, hvis borgerne kunne bestille kørsel via mobiltelefon. Det kan borgerne allerede nu. Og når jeg læser hans andre spørgsmål, er det helt klart for mig, at vi i udvalget for fritid og fællesskab har ret i, at kommunens borgere ikke kender de eksisterende tilbud godt nok.

Udvalgsformand i svar på læserbrev: Kollektiv transport skal frem i lyset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce