Døren skal åbnes mellem fitness og fysioterapi


Døren skal åbnes mellem fitness og fysioterapi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Betty Friis Nielsen, Mølvangvej 1 st, 7300 Jelling
Billede
Jelling Debat. 

Læserbrev: I Gormshallen har jeg chip til fitness og går til behandling hos fysioterapeuterne.

Det har været godt med en åben dør mellem de to institutioner i fysioterapiens åbningstid. Ja, man fristes ligefrem til at tænke, at denne model kan have været inspirerende for andre, da man i dag jævnligt kan opleve, at samarbejdsmodeller mellem fitness og fysioterapeuter fødes omkring os.

Men i Jelling går det anderledes!

Ærgerligt, at uoverensstemmelser ved fornyelse af en samarbejdsaftale skal slå dette samarbejde tilbage til START - i værste fald afbryde det.

Jeg har med stort udbytte været i fitnesslokalet med min fysioterapeut for at få lavet og revideret et træningsprogram. Herefter har jeg brugt det, når jeg har chippet mig ind i fitness på dage og tider, der har passet mig bedst.

Når jeg således har været i fitnesslokalet i dagtimerne, har jeg mødt personer, som har selvtrænet før eller efter en behandling hos fysioterapeuterne. Jeg har også mødt personer, som er kommet ind sammen med en fysioterapeut for at træne specifikke øvelser under personlig vejledning og støtte.

Nu er døren lukket.

Pladsen hos fysioterapeuterne er blevet trang, da træning nu skal foregå på ganske få kvadratmeter ved siden af behandlingskabinerne. I fitness er der rigeligt med plads, hvis man ikke lige rammer de tider på dagen, hvor Idræt i Dagtimerne og Senioridræt bruger lokalet.

Hvorfor kan den dør dog ikke genåbnes til glæde for mennesker, som har brug for træning som en vigtig del af deres fysioterapeutiske behandling?

Vi andre, som kun kommer i fysioterapien til almindelig pleje af aldersskavanker, kender vejen til døren med chipåbningen og skal nok finde penge til fornyelse af medlemskabet af JfS Fitness og støtte foreningen af den vej.

Jeg tror, at den fysioterapeutiske behandling og rådgivning i forbindelse med brug af fitnesslokalet i Jelling har været et rigtig godt middel i processen mod en bedring eller lindring for den enkelte. Måske har den endda også banet vejen for nye medlemsskaber af JfS Fitness.

Jeg håber, man vil kunne nå frem til en løsning, hvor døren igen kan åbnes til glæde for fysioterapeuter, patienter og dagtimebrugere af JfS Fitness og Klinik for Fysioterapi i Jelling.

Døren skal åbnes mellem fitness og fysioterapi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce