Stop vanviddet - behold Give Sygehus

Petra Raundahl er ikke en "Frøken hvem som helst". Hun har blandt andet fået fortjenstmedaljen for 40 års tjeneste, hovedsageligt på Give Sygehus. Foto: Jim Hoff

Stop vanviddet - behold Give Sygehus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er endnu muligt at stoppe beslutningen om at flytte regionens FGriklinik fra Give til Grindsted. Fremturer regionsrådsmedlemmerne, bliver det meget dyrere end besparelsen.

Jeg har nu fået en rundvisning på Grindsted Sygehus i forbindelse med deres Åbent Hus arrangement, som var fint og fyldt med søde og imødekommende mennesker, der viste rundt med engagement og glæde i stemmen. Dejligt.Er dog sikker på, at beslutningen om flytning af Give Sygehus til Grindsted rummer en del oversete og fuldstændig nedtonede problemstillinger.

Operationsafdelingens to stuer med fliser fra indvielse i 1970 og stålvogne på gangen med snavsede instrumenter, der afventer transport til Esbjerg Sygehus for at blive steriliseret, får uvilkårligt tankerne til at gå til de 10 nye operationsstuer med topmoderne udstyr med sterilisationsudstyr, der  nedlægges  på Give Sygehus. Jeg undrer mig over, hvor den sunde fornuft og den rationelle tankegang forsvandt hen. Hvis de to stuer ikke slår til, kan en kaffestue laves om til operationsstue, og ellers kan Friklinikken operere efter klokken 16 og lørdage og søndage.

Smerteklinikken

Derudover er pladsen, hvor Smerteklinikken skal have til huse, helt umulige. Jeg er overbevist om, de politikere, der har truffet beslutningen om at flytte et helt Sygehus til en afdeling, der tidligere rummede distrikts psykiatri og værelser til sygeplejeelever, hverken har set Give eller Grindsted Sygehus fysiske rammer ved selvsyn.Den øverste etage, tidligere værelser for sygeplejeelever (rummer sikkert mange ikke kedelige historier) men rumme behandlingsrum for smertepatienter med rollator og store kørestole, kan de ikke. I øvrigt er de på nuværende tidspunkt ikke godkendt til patienter, hvorfor elevator i henhold til gældende lov ikke må føres til denne etage.

Kælderen er ifølge fagfolk så fugtig, så hverken patienter eller personale kan opholde sig der. Vores ledelse har i øvrigt bedt om undersøgelse af forholdene for at udelukke skimmelsvamp.

Modtagelse af patienter, der alene for Smerteklinikken er flere hundrede om ugen, vil stille så store krav til logistik og parkeringspladser, at vi er låst på hænder og fødder, inden vi kommer i gang. Den opgave, vi er sat i verden for, nemlig at nedbringe ventelister ved hurtigt at kunne geare op og ned, vil være en fysisk umulighed fremadrettet. Altså den opgave, visionære politikere i det tidligere Vejle Amt og nuværende visionære politikere rejser langt for at se, vil være håbløs i den fremtidige struktur.

Dermed vil den økonomiske gevinst ved Friklinikken, som Region Syddanmark med store indtægter fra andre Regioner, har nydt godt af, være et afsluttet kapitel.Jeg undrer mig over, hvad meningen reelt er, da man i forhold til ansættelse af fremtidig leder vælger at udelukke Friklinikkens nuværende ledelse fra indflydelse og input. I stedet satser man på ledere fra de offentlige sygehusvæsen, som efter alt at dømme har svært ved at forstå den tankegang, der hersker i en enhed som vores.

Det er endnu ikke sendt i udbud, så træk i bremsen og stop dette vanvid.

Stop vanviddet - behold Give Sygehus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce