Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Alle skal kunne fritages permanent fra digital post


Alle skal kunne fritages permanent fra digital post

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

Læserbrev: Borgere, der ikke har adgang eller evner til at komme på nettet, skal have mulighed for at blive fritaget permanent fra digital post. I dag bliver mange - blandt andet ældre - fritaget i en midlertidig periode, men det er både forvirrende samt administrativt besværligt, når fritagelsen hvert andet år skal revideres og udstedes på ny.

Dansk Folkeparti vil derfor have afskaffet den midlertidige fritagelse fra digital post og gøre den permanent for alle, der har et ønske herom.

Vi mener for det første, at de tunge administrationsgange i forbindelse med de midlertidige fritagelser skal afskaffes, og at tiden i stedet bør gå til ekstra hjælp til borgere, der har brug for den i andre sammenhænge.

For det andet kan opdelingen mellem midlertidig og permanent fritagelse forårsage forvirring, hver gang det er tid til fornyelse af de tidsbegrænsede fritagelser. For hvordan var det nu lige? Var man selv fritaget permanent, eller er man en af dem, der nu må ned på borgerservice og søge igen? Det er ikke altid lige let at hitte rede i, og det bør heller ikke være nødvendigt.

Faktum er nemlig, at langt størstedelen af dem, der er fritaget midlertidigt, får fornyet deres fritagelse, og dermed er der ganske enkelt tale om en overflødig og tidskrævende ordning.

Dansk Folkeparti mener derfor, at alle de borgere, der ikke er hoppet med på den digitale bølge, skal fritages permanent, og skulle man på sigt have mod på at komme online, kan man selvfølgelig til hver en tid tilmelde sig e-boks og få posten digitalt fremadrettet.

For mig at se ville det være den helt logiske løsning, så nu er der kun at håbe, at de andre partier på Christiansborg kan se den samme logik.