Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Fart med fornuft


Fart med fornuft

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

Læserbrev: Regeringen følger nu op på den vellykkede forsøgsordning med højere tilladt hastighed på 18 udvalgte landevejsvejstrækninger. Det er en sejr for alle, der som jeg ønsker et Danmark i bedre balance. Den højere hastighed på sikre strækninger styrker mobiliteten og væksten, særligt i landdistrikterne. Det er en gevinst for virksomhederne og de mange ansatte, som dagligt pendler over store afstande.

I kraft af en kommende ny bekendtgørelse fra transportministeren får vejmyndighederne - dvs. kommunerne og staten - i samråd med politiet mulighed for at hæve den tilladte fart til 90 km/t på flere sikre landevejsstrækninger. Alt sammen ud fra en lokal vurdering, hvor trafiksikkerheden ubetinget skal respekteres.

For mig handler det absolut ikke om at hæve fartgrænsen for enhver pris, sådan som nogle har formastet sig til at fremstille det. Derimod udbreder vi det gode princip om "fart med fornuft", så fartgrænserne kommer i bedre harmoni med de konkrete, lokale forhold. Derved øger vi den generelle respekt for fartgrænserne, fordi de opleves som mere rimelige og fornuftige. Det styrker trafikmoralen - og dermed til syvende og sidst også  trafiksikkerheden.

Men vi skal samtidig være klar til at sænke farten, hvor der er øget risiko for ulykker. Eksempelvis ved farlige vejkryds eller i byerne ved skoler og børnehaver. Vi skal kort sagt have dynamiske fartgrænser, så vi ikke er låst fast i et stift system med 80 km/t på landeveje og 50 km/t i byerne. Vi skal have fartgrænser med mening. Derved sikres, at mobilitet, vækst og trafiksikkerhed går hånd i hånd.