Kan vi så få ro og fred


Kan vi så få ro og fred

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Jens Jørgen Larsen, Bjørnsknudevej 10, Juelsminde, afsætningsøkonom og journalist
Billede
Læserbrev. 

Læserbrev: Nedlæg landbrug, stop fiskerierhvervet og stop danske virksomheders produktion og foretagsomhed samt produktion og papirbytning i den offentlige sektor.

Og gør det endelig, inden Jorden går under.

Og lad os så leve af at barbere hinanden - og gå over til lokum i gården. Alt sammen, inden vi dør af økologi og alskens pis og lort.

Klimahysteriet vil ingen ende tage. Og indtil videre har klimahystaderne, de økonomiske tabere, de venstreorienterede, vundet på point.

Men bare rolig. For nu har det utroligt visionære parti Venstre taget førertrøjen på for ikke at tabe et kommende folketingsvalg og for at vise os alle sammen, at partiet er økonomisk uforsvarligt og uden dømmekraft i en miljø-fake-news-verden.

Konklusionen er klar: Partiet har mistet sin dømmekraft.

Det er fuldkommen latterligt. For hvad gør vi nu, lille du?

Det hele er jo gået "fuldstændigt agurk". (Undskyld, men vi er midt i en sorgens tid for nationalskjalden, den næsten upolitiske Kim Larsen).

Men lad os trøste os med, at Jorden nok skal klare sig.

Klimaet har altid ændret sig - også før vi fik bil, og før vi fik Danmarks Naturfredningsforening og de lalleglade medløbere fra Venstre, der trosbekendte sig til amatør-klimamanden, taberen til præsidentposten Al Gore.

Alle repræsenteret ved de danske politikere. Og altså nu også partiet Venstre.

Herregud og trist. Thi de vide ikke, hvad de gøre.

Men kloden farer stadig rundt i universet, som den altid har gjort. I en helvedes fart.

Og jorden er da fuldkommen ligeglad med vi små mennesker. Den klarer sig på egne præmisser.

Ok ja: "Vi mennesker er sgu blevet for kloge!", siger Knagsted i "Livsens ondskab".

Og kom så ikke og sig, at denne artikels skriverkarl ikke har advaret sine læsere. For i miljødebatten er der garanteret "more to come".

Dette skriv er kun ment som en ydmyg advarsel.

Kan vi så få ro og fred

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce