Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Læserbrev: Stem på byrådets fire vagthunde


Læserbrev: Stem på byrådets fire vagthunde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

Læserbrev: De seneste fire år har Morten Kristensen, Martin Sikær, Dan Arnløv og Lone Myrhøj bidt sig fast i de mange store sager, byrådet har behandlet. Stillet spørgsmål, råbt op om demokrati, gennemsigtighed, borgerindflydelse, åbenhed og ærlighed.

De har været modige på vores vegne.

Havnesagen blev dysset ned. Der blev dækket over partimedlemmer af det største parti i byrådet. Godt der kom en ombudsmandsafgørelse som åbnede for yderligere dokumenter, men byrådsflertallet valgte alligevel at lukke sagen for næsen af os.

Posthusgrunden med massive protester fra borgere og det halve af Vejles forretningsliv med ønsker om at området skulle være for byens borgere. En finansmand, Jens Schaumann, betød mere for byrådsflertallet.

Fundersvejområdet hvor en byggeinvestors drømme og ønsker var vigtigere for byrådsflertallet end et helt boligområdes protester.

Luftgener for Jellingborgere i årevis - vindmøllers (skjulte) støjgener mellem Give og Brande - kunststjernes finansiering - listen er lang.

Kandidaterne til det kommende byråd står i kø med gyldne løfter.

Men det er ikke, hvad I lover nu, men det I holder i de næste fire år, der er vigtigt for demokratiet.

Når politikere forsøger at standse den folkelige debat, er tiden inde til, at vi vælger nye.

Glemte I, hvem I sad der for? For os eller jer selv?

Styrk dem, der havde modet på dine og mine vegne. De fortjener det for hårdt arbejde, og fordi de turde gå mod strømmen.

Og tak til den femte vagthund - VAF for jeres grundige og vedholdende journalistiske arbejde.

Jeg håber, dirigentstokken i det nye byråd overtages af kræfter, der værner om åbenhed og ærlighed.