Storhedsvanviddet i Kolding


Storhedsvanviddet i Kolding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Billede
Læserbrev. 

Læserbrev: Der er nu intet så rart som at more sig, eller for at benytte nogle mere kommercielle udtryk at profilere og positionere sig for andres penge.

Når man således betræder den slags veje, forudsætter det imidlertid, at der også er et perspektiv og en rimelig mening med galskaben. Altså et formål, der giver value for money.

I tilfældet Kolding Erhvervsråds voldsomme investering i et Obama-besøg og medfølgende foredrag rettet mod erhvervslivets "opkomlinge" (ikke negativt ment) og med de voldsomme udgifter, der er forbundet hermed, vil jeg tillade mig at påstå, at de mange penge er givet skidt ud.

For hvad er det Kolding-folkene vil have ud af Obama-besøget?

Vil det for eksempel ikke først være på sin plads at foretage en cost/benefit-vurdering. Ikke den hurtige, overfladiske, men den seriøse?

Det er jo ganske rigtigt, at Kolding-tiltaget har givet en masse presseomtale. Men sæt nu omtalen, som den er godt på vej til, ender i, at tiltaget gøres til grin. Hvad er det så, man har opnået?

Obama var bestemt ikke oraklet i Delfi, da han varetog rollen som USA's præsident.

Tværtimod så han til, da Putin annekterede Krim.

Og hans tomme trusler om at sætte grænse ved Ruslands fremtoning i Syrien blev heller ikke til noget.

Bevares, manden fik Nobels fredspris. Men det siger oprigtigt talt ikke meget om Obama. Derimod siger det noget om ønsketænkning hos den forhåbentligt snart fallerede, politisk korrekte Nobel-komité.

Selvsamme komité gav Obama fredsprisen, næsten før han sad i embedet.

Må det til slut være mig tilladt at ønske erhvervsfolkene i Kolding et godt arrangement, vel at mærke etableret for egne midler og ikke kommunekassens.

Hvad Obama vil bidrage med?

Tja, det må guderne vide.

Et par gode billeder til scrapbogen for initiativtagerne bliver det vel til.

Ellers skulle da pokker stå i al den negative omtale.

Storhedsvanviddet i Kolding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce