Hækkerup vil være en lyttende justitsminister og samarbejde bredt

Søren Pape Poulsen overdrager til justitsminister Nick Hækkerup i Justitsministeriet i København.

Hækkerup vil være en lyttende justitsminister og samarbejde bredt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Justitsministeriet skal grundlæggende levere tryghed til borgerne, fremhæver ny justitsminister.

Danmarks nye justitsminister, Nick Hækkerup (S), vil lytte og samarbejde bredt, siger han ved overdragelsen af embedet fra Søren Pape Poulsen (K).

Den nye regering blev præsenteret torsdag på slotspladsen ved Amalienborg, og der er overdragelser af ministerier om eftermiddagen, hvor Nick Hækkerup holder tale.

- Når politik skal laves, så skal det laves i dialog. Min erfaring fra andre ministerier er, at man kan sagtens være minister, men man kan lave så uendeligt lidt bare selv, siger Nick Hækkerup.

Derfor vil han sikre en god dialog og et bredt samarbejde med de andre partier på Christiansborg.

- Min ambition er, at det politiske arbejde skal være bredt politisk forankret hos de andre partier, siger han.

Nick Hækkerup har bred ministererfaring som forsvarsminister, handels- og europaminister samt sundhedsminister. Da han tiltrådte som minister første gang, talte han for at modernisere Forsvaret, hvilket skabte en del furore internt.

Som ny justitsminister slår han dog en anden tone an. Han fremhæver, at han vil lytte og samarbejde med interessenter og organisationer.

- Dem vil jeg gøre mit yderste for at lytte til for at fornemme og forstå. For vores politiske løsninger bliver bedst, hvis vi, der skal vedtage det i sidste ende, har lyttet efter, siger han.

Han er selv uddannet jurist og glæder sig til at samarbejde med de "dygtige jurister" i ministeriet. Kunne han selv vælge, ville han allerhelst være justitsminister, så derfor glæder han sig til at tiltræde.

- Før Mette Frederiksen (statsminister, red.) ringede i går, så tænkte jeg, hvad vil jeg allerhelst være, hvis jeg blev minister. Jeg vil allerhelst være justitsminister, siger han.

For Hækkerup handler Justitsministeriet om at levere tryghed til borgerne.

- Det her ministerium handler grundlæggende om tryghed. Vi skylder at levere (befolkningen, red.) tryghed, siger Nick Hækkerup.

Af den afgående justitsminister Søren Pape Poulsen fik han en legetøjspistol, håndjern og et politiskilt.

Hækkerup vil være en lyttende justitsminister og samarbejde bredt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce