Minister vil rydde op i kaos med havbrug

Miljø- og fødevareministeren forventer at kunne præsentere en status på havbrugsområdet midt i 2019. Derefter vil han indkalde til drøftelser om resultaterne. (Arkivfoto)

Minister vil rydde op i kaos med havbrug

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jakob Ellemann-Jensen (V) vil sætte gang i en grundig gennemgang af havbrug efter store problemer på området.

Manglende miljøgodkendelser, gamle havbrugstilladelser og kritik fra tilsynet.

Der har været store problemer på havbrugsområdet, men nu skal det være slut, mener miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

Han vil sætte gang i en grundig gennemgang af hele området, hvor "alt om havbrug skal på bordet". Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

- Der er for mange ubesvarede spørgsmål på havbrugsområdet.

- Det bekymrer mig, og jeg kan ikke leve med, at der er så meget usikkerhed omkring hele dette område. Vi er nødt til at have alt frem. Hverken miljøet eller erhvervet kan være tjent med denne tvivl, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Hos brancheforeningen Dansk Akvakultur hilser man gennemgangen velkommen. Her vil man bidrage med de nødvendige oplysninger og hjælpe med at kaste lys over havbrugsområdet.

- Vi synes selv, at vi har en meget miljøvenligt, ressourceeffektivt og klimavenlig fødevareproduktion.

- Vi tager ministerens udmelding til efterretning, og vi vil gerne samarbejde med myndighederne om, at vi får miljøforholdene klarlagt, siger Niels Dalsgaard, der er formand for Dansk Akvakultur.

En kulegravning af havbrugenes placeringstilladelser blev offentliggjort i oktober, og den viste, at flere havbrug ikke har den nødvendige tilladelse.

Miljø- og fødevareministeren bad i den forbindelse Kammeradvokaten om at gennemgå hvert enkelt havbrugs placeringstilladelse for at få et komplet overblik.

Meddelelsen fra ministeren kommer efter et samråd onsdag, hvor Ellemann-Jensen skulle svare på spørgsmål fra blandt andre SF's miljøordfører, Trine Torp.

Hun er glad for, at regeringen nu tager affære.

- Der er store miljømæssige konsekvenser ved havbrugene. De er en ulmende miljøkatastrofe for vores havmiljø og vores kystmiljø i hele Danmark, som kan have langsigtede konsekvenser, siger hun i en skriftlig kommentar.

Ministeren forventer at kunne præsentere en status på området midt i 2019. Derefter vil han indkalde til drøftelser om resultaterne.

Minister vil rydde op i kaos med havbrug

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce