Anerkendt musiker og opvokset i Give

Søren Bøjgaard. Privatfoto.

Anerkendt musiker og opvokset i Give

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søren Bøjgaard er født og opvokset i Give, i dag bor han i København og musikken er hans levebrød. Den 25. september blev det 10. album udgivet af det band som han har været en del af siden 2003. Bandet hedder Thorbjørn Risager & The Black Tornado, genren bevæger sig indenfor blues, rock, soul og jazz. Søren lægger den solide rytmiske bund som bandets bassist, hvilket han har gjort lige siden han sammen med Thorbjørn Risager grundlagde hele denne musikalske herlighed, med i alt seks faste musikere og en sanger. I dag er deres musik anmelderrost og der tourneres både i Danmark og Internationalt, med stor succes.

Musikalsk opvækst i Give

Bassen var dog ikke det første instrument Søren lærte at mestre. I 4. klasse lærte han at spille klassisk guitar på musikskolen i Give, hvilket han holdt fast ved gennem en årrække. Omkring 6. klasse blev det så også bassens strenge der blev slået på, dog uden skoleundervisning, her var det delvist selvlært og delvist med undervisning fra hans far, der var gammel bassist. Søren har ikke sluppet bassen siden han var en ung purk. Han holdt ved - også igennem gymnasietiden i Tørring og videre gennem voksenlivet.

I en alder af 20 år, flyttede Søren i 1990 fra Give til Aarhus hvor han modtog bassundervisning. Videre gik hans færd på musikskole i Sverige i et par år, indtil han landede i København, hvor han stadig bor i dag. - Det var ikke så almindeligt dengang at flytte til København som ung. Mange flyttede i stedet til Aarhus. Det var dog et godt valg jeg gjorde i forhold til min musikalske karriere, for her kunne jeg nemmere komme i kontakt med andre indenfor musikkens verden, lyder det fra Søren Bøjgaard på en direkte mobilforbindelse mellem Give og Staden :-). Søren har gennem tiderne, rent musikalsk spillet en hel del jazz - pop'en og rock'en har han også været omkring.

Mødet med Thorbjørn

I slutningen af 1990'erne mødte Søren sangeren Thorbjørn Risager og hurtigt fandt de to ud af at skabe musik sammen. Der blev prøvet forskellige konstellationer af og resultatet i dag, er deres 7- og til tider 10 mand store band, som måske endda bedre kunne betegnes som et orkester. I dag rummer Thorbjørn Risager & The Black Tornados både trompeter, guitarer, trommer, saxofoner, keyboard og så naturligvis en bas. Med en dyb og kraftfuld stemme, er det Thorbjørn Risager der med overbevisende pondus synger sig ind under huden på de som lytter.

- Vi er et utroligt velfungerende orkester, siger Søren og fortsætter, vi har 100 koncerter om året, hvoraf to tredjedele er i udlandet. Vi har vores egen tourbus og til tider kører vi mere end 10 timer ad gangen. Derfor er det vigtigt at vi swinger, og det gør vi virkelig, vi er gode sammen og respekterer hinanden. Thorbjørn Risager & The Black Tornado har blandt andet spillet i Tyskland, Sverige, Norge, Belgien, Frankrig, Canada og Indien. Når de spiller til festivaler og lignende, så er det mest blues og rock der lyder fra scenen. Men lige så ofte spiller de soul og jazz, især når de ikke er på de store scener.

Songs from the road

Thorbjørn Risager & The Black Tornado kan i år fejre deres 10-års jubilæum som udgivne musikere og ikke nok med dét, så udkom deres 10. udgivelse i 10 år den 25. september. Bandets tyske selskab, RUF Records, har føjet bandet til deres kræsne "Songs from the Road" serie, som er en enestående LIVE optræden udgivet på CD og DVD. Udgivelsen bringer Thorbjørn Risager & The Black Tornado i fornemt selskab med navne som Spin Doctors, Jeff Healey, Canned Heat, Cyril Neville og Luther Allison mv.

Det britiske Classic Rock Blues Magazine valgte Thorbjørn Risager & The Black Tornado 2014 udgivelse "Too Many Roads" som årets bedste udgivelse foran store acts som Robert Cray, Rival Sons, Walter Trout og Joe Bonamassa. Med deres mix af Soul, Blues og Rock'n'Roll har Thorbjørn Risager og CO taget verden med storm.

I Give indimellem

Fra tid til anden kommer Søren Bøjgaard stadig til Give når han er hjemme for at besøge sin mor. Hvem ved, måske han en dag kunne tage hele orkestret med og give Give-borgerne en smag på sagerne i byens nye Kulturhus. Måske man ikke bare ville blive taget med storm, men endda blive væltet omkuld af en tornado.
Thorbjørn Risager & The Black Tornado. Privatfoto.
Thorbjørn Risager & The Black Tornado. Privatfoto.

Anerkendt musiker og opvokset i Give

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce