Butikschef i Vejle: Ny viden har gjort mig mere opmærksom på min ledelsesstil


Butikschef i Vejle: Ny viden har gjort mig mere opmærksom på min ledelsesstil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For at skabe gode resultater er det altafgørende, at man som leder sætter sig ind i mennesket bag medarbejderen

Vores hastigt foranderlige omverden stiller store krav til medarbejdere i dag, og i samme bølge bliver lederrollen derfor mere og mere kompleks. Udover de mere traditionelle lederværdier skal den gode leder være i stand til at se, forstå og udvikle mennesket bag medarbejderen, så medarbejderne føler sig motiveret og klar på de udfordringer, hverdagen byder.

Praksis suppleres med ny videnMarianne Rønberg Moore har arbejdet i detailbranchen i 12 år. Efter 7 år som butikschef i en tøjbutik i Vejle følte Marianne, at det var tid til at tilføre ny viden til sit CV. Med sin praktiske erfaring som butikschef var hun ikke i tvivl om, at det netop var ledelsesområdet, der var særligt interessant at blive endnu klogere på. I 2016 startede Marianne derfor på akademiuddannelsen i ledelse på Erhvervsakademiet Lillebælt i Vejle, hvor hun ved siden af sit arbejde har læst et enkelt fag af gangen på aftenhold.

- Med akademiuddannelsen i ledelse har jeg fået vigtig indsigt i hvilke parametre, jeg kan skrue på som leder for at motivere og udvikle mine medarbejdere. Motivation spiller en helt afgørende rolle, når man kigger på, hvilke faktorer der spiller ind på medarbejdernes arbejde. Det kræver, at man som leder formår at arbejde med mennesket bag medarbejderen. Det er i arbejdet med den enkelte medarbejder, vi kan skabe de bedste resultater - både for virksomheden og medarbejderen, fortæller Marianne Rønberg Moore.

Det store fokus på de mere menneskelige sider af ledelse er for Marianne noget af det mest spændende ved faget. Derudover har Marianne også fået ny teoretisk viden fra uddannelsen, der gør det meget lettere at forstå og agere i de hverdagssituationer, der udspiller sig i butikken.

- Uddannelsen har gjort mig meget mere opmærksom på min egen måde at lede på, og jeg har fået en masse nye gode værktøjer. Men noget andet jeg især tager med mig er det her med ikke at være bange for at tage de konflikter, vi støder på i hverdagen. I stedet for at gemme os for problemerne, er det spændende at se, hvordan man kan vende konflikten til noget konstruktivt, som vi kan sammen kan lære endnu mere af på sigt, fortsætter Marianne.

Marianne kan nu se frem til at arbejde med sin nye viden fra uddannelsen på en ny arbejdsplads, hvor hun også skal være butikschef.

- Jeg er så heldig, at jeg har fået nyt job, mens jeg har taget efteruddannelse. Her er der mange unge mennesker blandt medarbejderne og for flere af dem, er det her job deres første skridt ude på arbejdsmarkedet. Jeg glæder mig til at bruge den nye viden, jeg har tilegnet mig gennem de forskellige fag til at hjælpe dem godt på vej, ligesom jeg glæder mig over at være landet i en virksomhed, hvor der også er god plads til, at jeg kan udvikle mig som leder, slutter Marianne.

Ledere rustes med vigtige værktøjerVil man optimere arbejdsgangene i sin butik eller virksomhed, er det afgørende, at lederen besidder de værktøjer, der kan være med til at bygge den enkelte medarbejder op. Lederens værktøjskasse rummer derfor viden og teori inden for områder som kommunikation, konflikthåndtering og indsigt i de menneskelige motivationsfaktorer.

På akademiuddannelsen i ledelse arbejdes der med at forme endnu bedre ledere, der formår at fremme innovation og nyskabelse. Her er hemmeligheden blandt andet, at motivationen til forandring og nytænkning skal komme indefra hos de enkelte medarbejdere.

Motivationen sikrer man ved at vise tillid til medarbejdernes dømmekraft og kompetencer, men også ved, at man som leder formår at tilpasse sin ledelsesstil til den konkrete situation.

- Medarbejderne er en virksomheds største ressource. Og alle medarbejdere er forskellige. Vi motiveres og bekræftes alle af forskellige ting. Derfor er det vigtigt, at den gode leder formår at tilpasse sin ledelsesstil, så den imødekommer forskellighederne hos de enkelte medarbejdere, uddyber Eiler Skovbjerg.

På et forløb med efteruddannelse får ledere arbejdet med relevant teori, og samtidig får de mulighed for at vende erfaringer og situationer med andre ledere, hvilket er afgørende for at skabe det gode læringsrum.

- Den gode undervisning forener teori og praksis og sikrer, at alt hvad vi beskæftiger os med i undervisningen efterfølgende kan omsættes til konkret handling i ledernes dagligdag, afslutter Eiler Skovbjerg.

Erhvervsakademiet Lillebælt har en spændende og varieret palet af efteruddannelser, der kan tages sideløbende med jobbet. Du kan vælge mellem en lang række akademiuddannelser (AU) og diplomuddannelser, ligesom du kan vælge at tage udvalgte fagmoduler fra en eller flere uddannelser.

Læs mere om Erhvervsakademiet Lillebælts efteruddannelser inden for blandt andet ledelse her. Der er opstart på aftenholdene i uge 37. Find flere informationer om efteruddannelse og kurser på www.eal.dk.

Artiklen er sponsoreret af Erhvervsakademiet Lillebælt

Om advertorials på vores nyhedssites

Advertorials er annoncørbetalt indhold, der bliver leveret af annoncøren selv.

Advertorials er markeret med "Annoncørbetalt indhold", og annoncøren har fuld redigeringsret over tekst, billeder, video etc.

Butikschef i Vejle: Ny viden har gjort mig mere opmærksom på min ledelsesstil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.