Danskerne gæster de danske hoteller som aldrig før - mød ægteparret der tager turen fra Østjylland til Skagen

Elsebeth og Aage Rasmussen fra Horsens har ét stamhotel i Italien og ét i Danmark. I Danmark er det Color Hotel Skagen, som de har gæstet siden 1979, og som de nu besøger flere gange hvert år.

Danskerne gæster de danske hoteller som aldrig før - mød ægteparret der tager turen fra Østjylland til Skagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De danske hoteller får hvert år flere og flere overnattende gæster fra både ind- og udland. Det gælder også Color Hotel Skagen, som har oplevet at få flere gæster. Elsebeth og Aage Rasmussen fra Horsens tager hvert år turen fra det østjyske og op til Color Hotel Skagen. De har også et stamhotel i Italien, men Skagen er noget ganske særligt, som de holder fast i.

Det er ikke kun sydens sol, der tiltrækker os danskere, når vi skal holde ferie. Også de danske hoteller sætter hvert år besøgsrekord med både danske og udenlandske gæster.

De seneste ti år er der sket en stigning på over 34 procent for overnatninger på danske hoteller, hvor det er danskere, der har puttet sig under dynen. I 2017 var der således næsten 8,7 millioner danske overnatninger. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Fra 2007 til 2017 er antallet af hotelovernatninger i Danmark for gæster fra andre lande steget med næsten 50 procent.

Det kan også mærkes i det nordligste af Danmark på Color Hotel Skagen, hvor antallet af gæster er steget med 50 procent siden 2008.

Vi falder til ro i Skagen

Blandt stamgæsterne på Color Hotel Skagen finder man Elsebeth og Aage Rasmussen fra Horsens.

"Vi elsker det sted. Man falder fuldstændig til ro. Alle de materialistiske ting falder ud af hovedet på en. Derhjemme er der jo en del pligter, man skal se til, når man har hus og have," fortæller Aage Rasmussen, som besøgte hotellet for første gang i 1979 sammen med Elsebeth Rasmussen og deres to børn.

"Vi havde aldrig været i den egn af landet, og vi ville gerne se Skagen og Grenen," fortæller Elsebeth Rasmussen, som lige har været afsted igen på Color Hotel Skagen i påsken med både børn og børnebørn.

Hotellet er blevet større med årene

Elsebeth og Aage Rasmussen har ikke længere styr på antallet af gange, de har besøgt hotellet. Ifølge hotellets seneste opgørelse, så har de været der mindst 16 gange på de sidste ni år.

"Vi er der altid udenfor højsæsonen, for vi kan godt lide roen. Vi får en rigtig god service, der er en god og afslappet atmosfære, dejlige lyse værelser og lækker mad. Selvom hotellet er blevet større, så er der stadig en intim atmosfære, og der er altid kendte ansigter blandt personalet. Det er vi meget glade for," siger Elsebeth Rasmussen.

Danmarks største sandkasse til børnene

Ægteparret har også et stamhotel i Italien, men Skagen og Color Hotel Skagen er nu noget ganske særligt, hvis man spørger de to.

"Hotellet ligger lige midt i klitplantagen. Og så er lyset noget ganske specielt i Skagen. Vi skal altid ud og vende på Grenen. Vi tager til Den Tilsandede Kirke og Råbjerg Mile. Vi går en tur i Gammel Skagen, og så skal vi en tur ned til havnen. På vores ture i klitplantagen samler vi svampe, når der er sæson for det," uddyber Elsebeth Rasmussen. Hun har en vigtig pointe mere i forhold til børnebørnene.

"Vores børnebørn elsker Råbjerg Mile. Det er jo Danmarks største sandkasse."

Color Hotel Skagen kan i 2018 fejre 50 års jubilæum, og i den anledning har hotellet udvidet med en 60 kvadratmeter stor fitnessbygning og et udendørs spabad. Hotellet er i forvejen det største i Skagen.

Ifølge Turisthus Nord er der 1,2 millioner turister på Grenen hvert år.

Fakta Color Hotel Skagen
Color Hotel Skagen er det største hotel i Skagen med 151 værelser med i alt 400 sengepladser. Det er samtidig det eneste fire-stjernede hotel i Skagen. På hotellet er der restaurant, cafe samt barområde. Hotellet har også udendørs opvarmet pool, to finske saunaer, beachvolley, minigolfbane og petanque-bane. Som noget nyt kan hotellet tilbyde et udendørs spabad og fitnessbygning på 60 kvm. Hotellet har sit navn efter i 1996 at være blevet overtaget af det norske rederi Color Line. Tidligere hed det Hotel Skagen.Hotellet fejrer i år 50 års jubilæum, og der vil i den forbindelse være en række arrangementer og tilbud til gæsterne.

Læs mere på www.skagenhotel.dk

Om advertorials på vores nyhedssites

Advertorials er annoncørbetalt indhold, der bliver leveret af annoncøren selv.

Advertorials er markeret med "Annoncørbetalt indhold", og annoncøren har fuld redigeringsret over tekst, billeder, video etc.

Danskerne gæster de danske hoteller som aldrig før - mød ægteparret der tager turen fra Østjylland til Skagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.