Efterår i Danmark: Tag på opdagelse i Skagen


Efterår i Danmark: Tag på opdagelse i Skagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skagen er nærmeste nabo til nogle af de mest berømte attraktioner i Danmark. Attraktioner som gør Skagen til mange danskeres foretrukne feriedestination. Skagen har meget at byde, og vi giver dig her et overblik over nogle af de fantastiske steder, du skal besøge, når du tager til byen på toppen af Danmark.

"Naturen, den fantastiske atmosfære i byen, lyset og de smukke strande". Dette er blot nogle af de indlysende årsager til, at Skagen er en af de mest populære feriedestinationer i Danmark. Det fortæller Gitte Skelly fra Skagens største hotel, Color Hotel Skagen. Grenen, Råbjerg Mile, Den Tilsandede Kirke, osv. er andre store trækplastre for turister fra hele verden.

Skagen har meget mere at byde på. Vi har samlet nogle gode grunde til at besøge byen på toppen af Danmark igen og igen.

Kunstmuseerne

Kunsten har til alle tider fyldt meget i Skagens historie, og det gør den stadig. Her kan du komme tæt på nogle af de mest berømte danske kunstneres hverdag og værker:

Skagens Museum

Skagens Museum rummer verdens største samling af værker fra de berømte skagensmalere, herunder værker fra Anna og Michael Ancher, Marie og P.S. Krøyer og Holger Drachmann.

Anchers Hus

Anna og Michael Ancher er et af de mest kendte par i dansk kunsthistorie. Anchers hus var deres hjem i en længere periode, og det står i dag fuldstændig, som da Anna Ancher døde i 1935.

Drachmanns Hus

Holger Drachmann elskede Skagen og overtog huset PAX i 1902 og byggede bl.a. med hjælp fra en anden berømt Skagensmaler P.S. Krøyer et stort atelier, og i dag indeholder huset omkring 150 tegninger og malerier, primært udført af Drachmann selv.

Det lokale kunsthåndværk

Skagen og hele Vendsyssel er kendt for sine mange lokale kunsthåndværkere, der skaber unika-kunsthåndværk og keramik til hverdagen. Der er masser af muligheder for at opleve små lokale og skæve kunsthåndværkere i og omkring Skagen.

Skagen Glaspusteri

Glaspusteriet er et must på dit besøg i Skagen. En fascinerende oplevelse for alle aldersgrupper. Her i dette arbejdende værksted kan du opleve et smukt og klassisk håndværk udført på nærmeste hold. Besøg også butikken og få dit eget unikke værk med hjem som minde om din tur til Skagen.

Susanne Lanng

Susanne designer og laver unikke "one of a kind" smykker i sit værksted med inspiration fra naturen og det specielle lys. Værkstedet er åbent hele året.

Dorthe Hansen Keramik

En halv times kørsel i bil fra Skagen kan du besøge Dorthe Hansen Keramik, som er kendt for at have lavet keramik til Christiansborg - nemlig til restaurant Bojesen i Taarnet. Dorthe laver den fineste keramik i sin næsten 100 år gamle bygning, som tidligere husede Sørig gamle skole. Derudover sælger hun gode råvarer til køkkenet, naturcremer og så kan man nyde en god kop kaffe og nogle rigtig gode hjemmelavede kager - klart et besøg værd.

Lykkegård - galleri og marskandiser

En halv times kørsel i bil fra Skagen kan du besøge LYKKEGAARD. Du genkender måske ejerne fra DR1-serien Skattejægerne, og LYKKEGAARD er da også en butik, der bugner af både brugte og nye varer.

Shopping

Der er ikke mange byer i Danmark, der kan matche Skagens udvalg af specialbutikker. Her får du et lille udvalg af det, Skagen kan byde på, når du er i shoppehumør.

Vinspecialisten

Her kan du - naturligvis - købe en god flaske vin til alle anledninger, men hvad der er mindre naturligt for en vinhandel, så har Vinspecialisten sjov brugskunst på 1. salen.

Pier 1

Pier 1 ligger lige ud til kajkanten og forhandler tøjmærker som Tommy Hilfiger, Ralph Lauren og Lexington. Men det du husker, når du har været der, er nok, at butikken er indrettet i New England stil med hvide paneler, røde lædermøbler foran pejsen og prøverum udformet som badehuse.

Huset Holst

Et must hvis du kan lide kvalitets- og designprodukter til hjem, have og fritid. Og hvis du kan lide en god betjening med et glimt i øjet.

Butik Skagen

En af de butikker du selvfølgelig må besøge som turist i Skagen. Led efter lækre gaveartikler og souvenirs fra Skagen her.

Bonustip: Restaurant Holger

Restaurant Holger er en oplagt afslutning på en god dag fyldt med oplevelser i det smukke Skagen.

Find mere inspiration til dit besøg i Skagen her

Book allerede nu dit næste ophold på Skagens eneste fire-stjernede hotel, Color Hotel Skagen

Fakta om Color Hotel Skagen
Color Hotel Skagen er det største og eneste 4-stjernede hotel i Skagen. På Color Hotel Skagen er der a la carte restaurant, café samt barområde. Hotellet har også udendørs opvarmet pool, to finske saunaer, beachvolley, minigolfbane og petanque-bane.Som noget nyt kan hotellet tilbyde et udendørs spabad og fitnessbygning på 60 kvm. Hotellet fejrer i år 50 års jubilæum, og der vil i den forbindelse være en række arrangementer og tilbud til gæsterne. Læs mere på www.skagenhotel.dk

Fakta om Skagen
Skagen er Danmarks nordligste by. Skagen har ry for de mange solskinstimer, et fantastisk lys, en unik natur og mange hvide sandstrande. Der er mange oplevelser for en turist i Skagen bl.a. Skagens Museum med værker af skagensmalerne, Grenen - hvor Skagerrak og Kattegat mødes, Danmarks største vandreklit Råbjerg Mile og Den Tilsandede Kirke. Kilde: visitnordjylland.dk

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i et samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Når en artikel er markeret med 'annonce' eller 'annoncørbetalt indhold', betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel. Indholdet skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med 'Annoncørbetalt indhold' og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.

Efterår i Danmark: Tag på opdagelse i Skagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.