Annonce
Kultur

Årets samling af danefæ: Detektor-folkenes bedste fund på Nationalmuseet

Danefæ fra udstillingen på Kongernes Jelling. Foto: Nationalmuseet

Med detektorer i hænderne samler danskerne skatte og skrot som aldrig før på de danske marker. Nationalmuseet i Jelling udstiller de flotte fund, og fortæller historierne om de små skatte, der bliver fundet over hele landet. Museumschef på Kongernes Jelling, Morten Teilmann-Jørgensen, og museumsinspektør Adam Bak har samlet seks af danefæene, som fortæller hver deres lille del af danmarkshistorien.

Brødtekst

Dragtspænde af guld fra vikingetiden

Foto: Nationalmuseet

Smykket er blevet krøllet sammen i gammel tid. Dragtspændet er lavet i en stiltype fra vikingetiden som kaldes Jellingstil, hvilket fortæller, at den er fremstillet, mens Gorm og Harald var konger af Danmark (i 900-tallet). Om den har prydet fremstående kvinder i samfundet, eller om den har været et symbol båret af kongens betroede, diskuteres stadig. Fundet ved Nørgaard Hovedgård i Midtjylland af Jacob Vestergaard. Foto: Nationalmuseet

Remtorn fra et pragtbæltespænde

Foto: Nationalmuseet

Fremstillet af sølv med forgyldning og lavet omkring år 500. Formålet med furen i midten har været til at fastgøre bælteremmen. Bæltespændet, som tornen har siddet på, mangler. Den ene ende af remtornen forestiller et menneskehoved med en fuglelignende hjelm på hovedet. Om det har været et trist arbejde at holde bukserne oppe, kan måske læses i personens ansigt. Fundet ved Åle i Midtjylland af Carina Mia Boese Voorhies. Foto: Nationalmuseet

Statue af Apollon fra romertiden

Foto: Nationalmuseet

Fra 0 - 400 e.Kr. Statuen er medtaget, men sandsynligvis har Apollon, som er musikkens gud, stået med en citar eller lyre i en af hænderne. Figuren har antageligt stået på et husalter - også kaldet et lararium - i et romersk hjem. Der er fundet en håndfuld lignende romerske gudestatuetter på Fyn, hvilket kan tyde på en regional forkærlighed for den slags bronzefigurer. Fundet ved Odense af Jan Hjort. Foto: Nationalmuseet

Hængesmykke af guld fra ældre germansk jernalder

Foto: Nationalmuseet

Smykket er lavet mellem 500 til 540 efter vores tidsregning. Denne type hængesmykker kaldes brakteater og findes med forskellige motiver. Dette er en såkaldt B-brakteat, da motivet med tre mandspersoner er et fællestræk for disse. Motivet er historien om guden Balders død. Fra venstre mod højre ses Odin (Balders far), Balder og Loke, som er skurken i historien. Fundet ved Hvorslevgård syd for Viborg af Henrik og Morten Sahl Carlsen og Morten Skamris Jeppesen. Foto: Nationalmuseet

Fornem guldring med syv diamanter fra ca. 1600

Foto: Nationalmuseet

Fingerringen med de mange diamanter er en sjældenhed på europæisk plan og har været en stor kostbarhed. Ved Kærstrup på Tåsinge har der ligget en nu forsvundet herregård. Den stående teori er derfor, at ringen kan have tilhørt Christian 4.s svigermor Ellen Marsvin. Fundet ved Kærstrup på Sydfyn af Dennis Maigaard. Foto: Nationalmuseet

Guldmønten fra Gørding

Foto: Nationalmuseet

Mønten er en unik spansk dinar (også kaldet en Morabetino). Slået i år 1180 under Kong Alfonso den 8. af Castillien i Toledo i det centrale Spanien. Møntens tekst har et kristent budskab, men er skrevet på arabisk, da det centrale og sydlige Spanien på dette tidspunkt står med et ben i både den kristne og den muslimske kultur. I Norden er den blevet udstyret med et øsken og lavet om til et hængesmykke. På forsiden ses det kristne kors og på arabisk står der: "Kirkens Imam, den store Pave af Rom. I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Én Gud alene, de troende og døbte vil blive frelst." Og på bagsiden: "Prins af katolikker, Alfonso, søn af Sancho. Han er hjulpet og beskyttet af Gud." Fundet ved Gørding Kirke ved Ribe af Jean Stockholm og Doris B. Mathiesen. Foto: Nationalmuseet

Udstillingen "Skat eller skrot"?

På Nationalmuseets Kongernes Jelling kan man opleve udstillingen "Skat eller skrot?" frem til december 2019.Årets udstilling af danefæ viser både de mange skatter som blandt andet detektorbrugere har fundet over hele landet. Men udstillingen sætter også fokus på, hvor meget skrot de samme mennesker rydder naturen for, når de graver efter skatte. Derfor fortæller udstillingen historierne om en lille legetøjspistol, der dukkede op samme mark som et sjældent krucifiks, en lille legetøjsjeep, som dukkede op samme sted som en buttet romersk maske eller Nokia 3310'eren, der blev gravet op, umiddelbart før et smukt guldvedhæng dukkede op. De besøgende kan også få lov til at afprøve en metaldetektor. Kongernes Jelling er et oplevelsescenter, der fortæller om vikingerne og om kongerne Gorm den Gamle og Harald Blåtand. De seneste to år har Nationalmuseets udstilling af danefæ-fund været en del af museet. Museet har åbent tirsdag til søndag fra klokken 10 til 16. Der er gratis adgang. Museets adresse er Gormsgade 23 i Jelling, men hovedindgangen vender ud mod Vestergade.

Annonce
Kultur For abonnenter

Han var ved at dø, og konen samlede ind til en ny lever: Hukommelsen forsvandt, og han skulle lære at gå og spille guitar igen: Fredag bragede han tilbage i Jelling efter 32 års fravær - så anmelderens briller duggede

Danmark

De seneste coronatal: 306 bekræftede tilfælde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Afstemnings-fadæse i Vejle: Flere mødte en lukket dør, da de ville brevstemme - kommunaldirektøren kalder fejlen for 'noget uheldig'

Vejle For abonnenter

Mågekoloni er brast sammen: Derfor har flere tusind truede hættemåger forladt Vejle - John ærgrer sig, mens andre er glade

VEJLE

På søndag kommer det til at vrimle med cykler i Vejle: Men bare rolig - det er ikke Tour de France-feltet, der har tyvstartet tredje etape

Kultur

Breinholt bliver rørt over at se nye festivalgæster, men han mener én ting burde forbydes: - Hvis du er for gammel til at tage på festival, så skal du holde dig væk

Vindmøller er fyldt med stål og beton: Så grønne er de rent faktisk

Vejle

Dokumenter blev holdt hemmelige: Nu kan du købe papirerne, der fortæller om tidligere dronnings utroskab og den frygtelige straf

Billund For abonnenter

Billund Lufthavn har forslag, der kan gøre det lettere for rejsende at komme til Aarhus: Derfor siger borgmesteren nej tak

For abonnenter

Nødråb fra virksomheder: Vi ved ikke, om vi kan få råvarer om en måned. Eller hvad de koster. Og om leverandøren findes om et år

Alarm 112

Taxatur fra Jelling Musikfestival endte med at koste 6000 kroner: Nu er sagen meldt til politiet

Ministerium vil sælge bolig i New York på 353 kvadratmeter

Vejle For abonnenter

Borgmesteren i Aarhus fører protektionistisk sognerådspolitik: Naturligvis ligger Jyllands lufthavn i Billund

Vejle For abonnenter

Giver det mening? Vejles vigtige trafikrute får fire spor, men kun på en del af ruten - her er forklaringen

Vejle Boldklub

VB forlænger aftalen med ung forsvarsspiller, der tidligere i år fik sin førsteholdsdebut

Annonce