Annonce
Børkop

Æbleskiverne må droppes - men julen er stadig kommet ind på plejecentret

Blomsterdekoratør Susanne Christensen hjalp til med kyndig vejledning, da bestyrelsen af Smidstrupparkens Venner lavede juledekorationerne til beboerne på plejecentret. Privatfoto
Normalt skulle der bages æbleskiver og synges julesange. Men i år er alt anderledes. Smidstrupparkens Venner har derfor tænkt nye tanker.
Annonce

Smidstrup: Beboerne på Smidstrupparken kan nu nyde synet af en juledekoration, som medlemmer af Smidstrupparkens Venner og Støtteforening har lavet.

- Der er en juledekoration til hver beboer på Smidstrupparken, og så har vi lagt en hilsen ved, så vi på den måde kan ønske dem hver især en glædelig jul, forklarer Karin Sørensen, der er formand for Smidstrupparkens Venner og Støtteforening.

Venneforeningen plejer i årets løb at lave forskellige aktiviteter for og med beboerne på plejecentret i Smidstrup. Men i år har alt bare været anderledes, for muligheden for besøg er minimalt i denne corona-tid.


Vi savner helt vildt, at vi bare kan komme besøg på Smidstrupparken.

Karin Sørensen, formand


Derfor skal der ikke bages æbleskiver som vanligt. Og der skal heller ikke være en dag med fælles julesang.

- Vi savner helt vildt, at vi bare kan komme besøg på Smidstrupparken, og jeg ved, at vi også er meget savnet, siger hun.

Beboerne må gerne få besøg af et familiemedlem, men venneforeningen og dens aktiviteter må lige for tiden holde sig udenfor dørene.

Annonce

Ikke stået helt stille

Venneforeningen har til formål om at være kontaktled mellem plejecentret og byen, og nok har det knebet i år, men det har dog ikke stået helt stille.

Blandt andet har der i sommer været enkelte aktiviteter, hvor nogle af parkens beboere har kunne deltage i events. Det var dengang, der var mere åbnet op end nu.

Men lige nu er der mere lukket, og derfor må venneforeningen tænke ud af boksen.

- Vi har lidt midler at arbejde med, og vi tænkte, at noget vil vi gøre. Det blev til tanken om juledekorationerne, som vi har lavet sammen med blomsterdekoratør Susanne Christensen, siger Karin Sørensen.

En juledekoration til hver af beboerne. I midten en julehilsen fra venneforeningen. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Meningsmåling: Nye Borgerlige er på vej i byrådet - men uforandret mellem rød og blå blok

Annonce