Annonce
Hedensted

Ældre kan ikke finde rundt i kørselstilbud, og demente er blevet glemt

Der var stort fremmøde og spørgelyst i Frivillighuset i Hedensted forleden, da kommunens kørselskontor kiggede forbi for at orientere om kørselsordninger og kollektiv trafik. Foto: Henrik Dolmer
Der var stor spørgelyst blandt 45 ældre borgere i Frivillighuset i Hedensted forleden, da det kommunale kørselskontor kiggede forbi. Mødet afslørede blandt andet nogle gråzoner, hvor man i det offentlige system har glemt at tænke på demente og pårørende til demente på plejehjem.
Annonce
Annonce

Flextur en god mulighed

"Hvornår kan jeg få hjælp til kørsel" - det var overskriften på Lotte Kristiansens indlæg denne eftermiddag i Frivillighuset. Som det første nævnte hun muligheden for at køre med bus, men indrømmede i samme åndedrag, at den kollektive bustrafik ikke er, hvad den har været. Mange ruter er blevet nedlagt, ligesom der er færre afgange blandt dem, der stadig kører.

- Men det skal ses i lyset af, at der er kommet nogle nye ting til, som er et rigtig godt alternativ til egen bil eller busser. Hvis de to ting ikke er en mulighed, så er Flextur en god mulighed. Der er tale om en billig taxa, som alle kan benytte sig af og som kan opfylde mange behov. Man kan bestille en tur helt op til en time i forvejen. Man kører fra adresse til adresse for fire kroner pr. kilometer - dog minimum 30 kroner - og det er Midttrafik, der står for denne kørselsordning, fortalte Lotte Kristiansen.

Herefter kom hun ind på de kommunale kørsler i kommunen - handicapkørsel og lægekørsel.

- Muligheden for handicapkørsel er et lidt ømt punkt, da vi ved, at der er mange, der ikke er opmærksom på den mulighed. Hvis man er gangbesværet og har fået et ganghjælpemiddel af kommunen (læs: en rollator), eller er svagtseende med en synsstyrke på max. 10 pct., så kan man få bevilget handicapkørsel, sagde Lotte Kristiansen.

Kommunal kørsel og infomøder

Kørselskontoret i Hedensted Kommune er slet ikke færdig med at rykke ud i kommunen for at informere om Flextur-, bus-, læge- og handicapkørsel.

Ældre Sagen i hhv. Juelsminde og Tørring-Uldum får således begge besøg af dette kørsels-roadshow i den kommende tid.

I Juelsminde foregår det i Juelsminde-Hallen 21. januar fra klokken 14 til 16.

I Tørring-Uldum foregår det i Frivillighuset i Tørring den 27. februar. Ligeledes fra kl. 14 til 16.

Skulle man være forhindret i at møde op til disse infomøder, er man altid velkommen til at kontakte Kørselskontoret telefonisk, hvis man har spørgsmål omkring de kommunale kørselsordninger eller den kollektive trafik i øvrigt.

Man kan ringe til Kørselskontoret på tlf. 79 75 51 10 mandag-torsdag kl. 6.30-16.00 og fredag fra kl. 6.30-15.00.

Annonce

Hvorfor ikke demente?

Her gik et kritisk spørgsmål fra salen på, hvorfor man som dement ikke er omfattet af denne ordning.

- Det er et rigtig godt spørgsmål, som jeg personligt er meget enig i. Det er Midttrafik, der udstikker rammerne for denne kørsel, og vi har faktisk gjort opmærksom på mere end en gang, at det ville være rimeligt, om demente også fik mulighed for at køre handicapkørsel. Jeg ved, at man er i gang med at teste det på Sjælland i øjeblikket, så vi må håbe, at det også når frem til os meget snart, svarede Lotte Kristiansen.

Handicapkørsel er dog ikke gratis. Den koster tre kroner pr. kilometer - dog minimum 30 kroner.

Lægekørsel er et tilbud til folke- eller førtidspensionister, der ikke selv kan komme til lægen med egen bil, bus eller Flextur. Ordningen giver mulighed for gratis kørsel mellem bopæl og egen læge eller nærmeste speciallæge. Plejehjemsbeboere i kommunen er automatisk tilmeldt denne ordning. Alle andre skal søge herom via henvendelse til Kørselskontoret, fortalte Lotte Kristiansen.

Hvis man falder uden for disse kategorier, så opfordrede Lotte Kristiansen til, at man kontaktede sin læge, hjemmeplejen eller en visitator.

- Får vi en henvendelse fra en af disse instanser, så lytter vi naturligvis. Det er jo ikke alle, der passer i en bestemt kasse, men som har et rimeligt behov alligevel, sagde Lotte Kristiansen.

Annonce

Et overset problem

Erik Christensen fra Hedensted sagde for sin del, at det var meget fint med disse kørselsordninger, men syntes, at specielt en gruppe af borgere er blevet overset.

- Her tænker jeg på den pårørende til en dement plejehjemsbeboer eksempelvis. Bor du i Juelsminde og din mand/kone flytter ind på det kommende demensplejehjem i Rugmarken i Hedensted, så snakker vi faktisk om en transportudgift på 2000 kroner om måneden med Flextur, hvis man besøger sin mand/kone tre gange om ugen. Og det i en situation, hvor man pludselig har udgifter til to boliger i stedet for én. Det, synes jeg, ikke er rimeligt, sagde han.

Lotte Kristiansen gav ham ret i, at der var tale om en reel problemstilling, og at hun ville tage hans kritik videre til rette vedkommende.

Eftermiddagen sluttede med kaffe, kage og konsensus omkring, at alle de fremmødte var blevet lidt klogere på, hvordan de forskellige kørselsordninger i Hedensted Kommune fungerer.

Det var kommunikationskonsulent ved Kørselskontoret i Hedensted Kommune, Lotte Kristiansen, der stod for orienteringen om kommunens forskellige kørselsordninger. Foto: Henrik Dolmer

Hedensted: Flextur, handicapkørsel, kørsel til egen læge eller til sygehuset. Hvem er berettiget til disse kørselsordninger, og hvad koster de? Det er der rigtig mange ældre, der har svært ved hitte rede i. For hvordan er det lige det foregår, hvis man som ældre og/eller handicappet har brug for transport. Og hvad med de demente, er de blevet glemt?

Det kunne man få svar på i Frivillighuset i Hedensted torsdag eftermiddag, da kommunikationskonsulent ved Hedensted Kommunes kørselskontor, Lotte Kristiansen, kiggede forbi for at rede trådene ud ved et arrangement, som Ældre Sagen i Hedensted stod bag. Lignende infomøder afholdes i den nærmeste fremtid i Tørring og Juelsminde. Formanden for Ældre Sagen i Hedensted, Eva Laursen, forklarede om baggrunden for initiativet.

- Rigtig mange ældre har svært ved at finde ud af de forskellige muligheder for offentlig kørsel. Det vidner antallet af tilmeldte da også om. Vi kan således ikke presse flere ind i lokalet. Det er jo nemt nok for os, der selv har bil, men det er der jo mange ældre, der ikke har. Her er den offentlige kørsel jo en meget vigtig livline. Og det er vigtigt, at kommunen kommer ud og informerer om det ansigt til ansigt. Der er jo mange ældre, der slet ikke har en computer og derfor ikke kan indhente information den vej rundt, sagde Eva Laursen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

"Så skal han hjem og holde fest...": Nej, børnefødselsdage må vente til oktober, hvis det står til kommunen

Debat

Så fik vi et regionsbudget i hus

Vejle Boldklub

VB-anføreren efter sejren over Sønderjyske: Vi viste, vi kan være med

Coronavirus

Live: Styrelse slår fast - skoler bør aflyse alle lejrskoler og klassefester

Annonce