Annonce
Ikast-Brande

Ældre og handicappede i fokus i budget-debatten

Ældrepleje og de handicappedes forhold bliver igen et tema i debatten om budgettet. Arkivfoto: Martin Ravn
Ældre Sagen og Danske Handicaporganisationer Ikast-Brande skriver kritiske indlæg til politikerne i byrådet.
Annonce

Ikast/Brande: Det er budget-tid, og både Ældre Sagen og Danske Handicaporganisationer Ikast-Brande er bekymrede over, hvordan nedskæringer og serviceforringelser kan ramme ældre og handicappede.

"I Ældre Sagen har de tre lokale afdelinger, der repræsenterer over totredjedele af kommunens ældre, sat sig sammen for at informere alle politikere i Ikast-Brande kommune om vores harme over for det budget. der er blevet præsenteret vedr. behandlingen af vore plejekrævende ældre borgere", skriver formanden for Ældre Sagen i Ikast-Brande, Per Villumsen.

Han fremfører, at blandt andet serviceforringelser på rengøring hos ældre kan blive kritisk:

"Trods erfaringerne her i Covid-19 tiden, hvor det har vist sig at hygiejne er et vigtigt middel til at undgå sygdom, vil man: Reducere den i forvejen sparsomme rengøring på nu hver 3. uge, til kun at skulle udføres hver 4. uge. Reducere hjælp til bad fra 2 gange pr. uge til 1 gang pr. uge", skriver Per Villumsen.

Desuden frygter han, at der generelt bliver afsat for få penge:

- Demografipuljen er benævnelsen for ældrebefolkningens tilvækst ganget med kendt udgift pr. ældre borger. Denne udgift mener I politikere kan klares med under 50 procent af det beregnede beløb. På trods af at opgavens kompleksitet er stigende og vil stige yderligere i årene fremover. Vi mener, at opretholdelsen af det nuværende serviceniveau er umuligt at gennemføre. Derfor finder vi, at det er fuldstændig uforståeligt at man overvejer disse vilkår overfor såvel borgere som ansatte, lyder det fra Per Villumsen, der tilføjer:

- Der bliver stadig lagt op til et effektivitetskrav på 1 procent. Med den økonomi som, med borgmesterens og kommunaldirektørens ord er rigtig god, så finder vi det helt uforståeligt, at dette krav skal fortsætte.


Vi mener, at opretholdelsen af det nuværende serviceniveau er umuligt at gennemføre.

Per Villumsen, Ældre Sagen


Ældre Sags-formanden er også bekymret for, hvordan forholdene for de ansatte i ældreplejen er:

- Det er lige nu vigtigt at skabe attraktive arbejdspladser i vores kommune og sikre at arbejdsforholdene ikke bliver dårligere, men sikre fastholdelse af den gode arbejdskraft samt tiltrække gode varme hænder. Hvis arbejdsforholdene bliver dårligere, kan der opstå et alvorligt rekrutteringsproblem, udtaler han.

Annonce

Undgå besparelser

Også formanden for Danske Handicaporganisationer Ikast-Brande, Trine Worm Nissen, er på banen med en advarsel:

"Vi anbefaler, at man undtager hele handicapområdet for de seneste års 1 procents effektivisering. For vi tror at området kan få et tiltrængt løft af forebyggende, rehabiliterende og helbredende indsatser for alle handicappede borgere i alle aldre til gavn for både borgere og kommune", skriver Trine Worm Nissen.

"Mennesker med handicap, fysiske som psykiske, ønsker et sundt og aktivt liv ligesom alle andre. Frem for at spare på støtte og omsorg, ønsker vi i Danske Handicaporganisationers bestyrelse i Ikast-Brande, at der investeres i netop det - forebyggelse af funktionsnedsættelser, så vi undgår dyre hospitalsindlæggelser og eksempelvis flytning til bosteder. Men at vi også kan bo længst muligt i eget hjem", lyder det videre fra Danske Handicaporganisationer Ikast-Brande.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Jung giver koncert i Vejle Musikteater

Billund

Det er en ommer!

Vejle

Smittetrykket er fortsat bekymrende højt: Se de nyeste coronatal for Vejle her

Annonce