x
Annonce
Ikast-Brande

Ældre Sagen etablerer telefonven-ordning

Brande: Ældre Sagen i Brande starter nu en telefonven-ordning, hvor de ældre, der har brug for nogen at tale med i denne tid med isolation på grund af corona-epidemien, nu kan få en telefonven. Denne ordning gælder også i andre afdelinger.

Tanken med ordningen er, at ældre – uanset om de er medlem af Ældre Sagen eller ej – kan melde sig til at få en at snakke med.

Dagene kan blive meget lange, og man kan nemt komme til at føle sig ensom.

- Dette forsøger vi at undgå med dette initiativ. Samtidig håber vi så også, at der er nogen, der vil bruge lidt tid på at hjælpe et isoleret menneske med et telefonopkald. Med andre ord vil vi forsøge at formidle kontakt mellem nogen, der ringer, og nogen, der ønsker at få et opkald, oplyser Ældre Sagen.

Det par, der bliver sat sammen, bestemmer selv, hvor ofte de vil ringe sammen, og hvor lang tid samtalen skal vare.

Ønsker man at komme på listen - enten som ringer eller som modtager af opkald – kan man enten kontakte Lillian Rauff eller Kirsten Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce