Annonce
Billund

Ældresagen lukker ned til 31. august

Alle aktiviteter i Ældresagen er udskudt til efter august. Arkivfoto: Chresten Bergh

Billund: I Ældresagen Billund meddelte man tilbage i marts, at man stoppede alle indendørs- og udendørs aktiviteter frem til den 1. juni.

- Desværre bliver vi nu nødt til at udvide dette stop til som udgangspunkt at gælde helt frem til og med 31. august, skriver Ældresagen Billund i en pressemeddelelse.

Efter råd fra Ældresagen centralt vil der i resten af 2020 som udgangspunkt heller ikke blive indgået aftaler med eksterne parter om rejser i hverken indland eller i udland.

Den udvidede lukning begrundes i, at Ældresagen for en meget stor del laver arrangementer for borgere i netop den aldersgruppe, som er betragtet som mest sårbare i den nuværende situation.

- Hvad fremtiden bringer, kender ingen af os, men vi satser på, at der afvikles det udskudte årsmøde i Ældresagen midt i september måned, at vi i september måned desuden vil kunne begynde at lave aktiviteter igen. På tegnebrættet er foreløbig ud over årsmødet også en svampetur i nærområdet, bustur til Sprogø og Danmark spiser sammen i oktober, skriver Ældresagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce