Annonce
Erhverv

Ærlig kommunikation sikrer landstræner pris som årets leder

Kasper Hjulmand har som landstræner ført fodboldherrerne til et stærkt 2021 med mange sejre. Nu vinder han prisen "Årets Leder", der uddeles af organisationen Lederne. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Landstræner for fodboldherrerne Kasper Hjulmand vinder prisen "Årets Leder" fra organisationen Lederne.

Det danske herrelandshold i fodbold har haft et imponerende 2021, og nu er der endnu engang ros til manden, der lægger taktikken.

Resultaterne og evnen til at samle Danmark med ærlig kommunikation sikrer landstræner Kasper Hjulmand prisen "Årets Leder".

Det oplyser organisationen Lederne, som uddeler prisen, i en pressemeddelelse.

Annonce

Landstræneren har ifølge administrerende direktør Bodil Nordestgaard Ismiris, der sidder i juryen, vist sig som et forbillede.

- Han formår at spille på hele ledelsesklaviaturet – fra den store vision, der sætter retningen, til den lille detalje, der kan gøre den store forskel.

- Og på den måde får han det allerbedste ud af alle sine medarbejdere. Og det er noget, som alle ledere kan lære af, siger hun i meddelelsen.

Tidligere har blandt andre Novo Nordisks topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, og topchefer i Lego og Nordea modtaget prisen.

Det er første gang, at det er en leder fra sportens verden, der vinder prisen, som Lederne har uddelt siden 2002.

Hovedpersonen selv er stolt over prisen. Æren tilfalder også spillerne og staben omkring landsholdet, lyder det fra landstræneren.

- Den begejstring, entusiasme og opbakning, vi har omkring fodbold i øjeblikket, er helt fantastisk. Og jeg er bare den sidste lille brik, som er med til at forløse det, siger han i pressemeddelelsen.

Kasper Hjulmand vinder prisen foran næsen på blandt andre Gitte Aabo, topchef for GN Hearing, der laver høreapparater.

Også topcheferne fra energiselskabet Danske Commodities og Salling Group, der står bag blandt andet Føtex - Helle Østergaard Kristiansen og Per Bank - var nomineret til prisen, der torsdag er blevet uddelt.

Alle medlemmer af Lederne kan indstille kandidater til prisen. Hvem der får den, besluttes af en jury, som også kan indstille personer.

Juryen består af syv personer - blandt andre Bjarne Corydon, topchef for Dagbladet Børsen, og Thomas Senderovitz, der tidligere var direktør i Lægemiddelstyrelsen. Nu er han ansat i Novo Nordisk.

Prisen skal hylde den stærke ledelsespræstation. Det kan blandt andet være en rollemodel, økonomiske resultater eller et fokus på bæredygtig ledelse.

/ritzau/

Annonce
VEJLE For abonnenter

Sådan oplevede nybegynderen Lance Luscombe valget: 'Jeg mødtes med Dan Arnløv og oplevede en politiker, som var helt rundt på gulvet og pludselig undsagde de fælles politiske projekter'

Danmark

Mandagens coronatal: 7146 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Smittetallene er på himmelflugt efter stor julefrokostweekend: Flere end 400 nysmittede den seneste uge

Alarm 112 For abonnenter

Dødsulykke ved Grindsted var et uheld: 67-årig frifundet for uagtsomt manddrab

VEJLE

Rosborg-fest endte i maste elever og afblæst Lord Siva-koncert: 'Jeg tror, det er elevernes reaktion, at vi har været lidt for overforsigtige, bare fordi der er væltet et par piger'

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Dall: Støttepartierne lagde regeringen i benlås og fik deres finanslov

Vejle For abonnenter

336 kvadratmeter lejlighed solgt for solgt for 8.300.000 kroner: Her er ugens bolighandler i Vejle Kommune

Erhverv

Milliarderne ruller: Danmarks dyreste anlægsprojekt er i smult vande

Vejle

Gymnasiefest gik galt, da adskillige elever faldt og blev mast under koncert med prisvindende sanger: 'Det var ikke et sikkert sted at være'

Flertal finder penge til bedre forhold for fødende efter tre år

Navne

Jens Jørgen måtte køre B&B videre, da konen Inger gik bort: Nu har han sørget for folks bondegårdsferier i et kvart århundrede

Erhverv For abonnenter

19 måneder var nok: Nystartet vognmand sælger sin virksomhed efter et år med voldsom vækst

Erhverv

Tilbage til den kreative legeplads: Peter og Ole vil lave Danmarks bedste mikropølsemageri

Annonce