Annonce
Vejle

1, 10, 100? Så mange besøgte jobcentret i Finlandsparken

Noget fungerede, og noget fungerede ikke. Det er konklusionen på den fremskudte jobcenterindsats i Finlandsparken. Forsøget lukkes ned til september, men arbejdsmarkedsudvalget vil fortsætte med de elementer, som viste sig at virke. Arkivfoto
Forsøget med et fremskudt jobcenter i beboerhuset i Finlandsparken får lov at fortsætte til september. De bedste resultater kom fra forsøgets to jobmesser.

Vejle: Efter et halvt år med den såkaldte fremskudte jobcenterindsats i Finlandsparken har Vejle Byråds arbejdsmarkedsudvalg på sit seneste møde gjort status over forsøget, som udvalget selv har sat i gang i og finansieret efter forslag fra udvalgsmedlem Martin Jensen (S).

Evalueringen viser, at i alt 17 beboere i perioden fra den 29. januar til den 10. juni her henvendt sig til de to jobkonsulenter fra Jobcenter Vejle, som to gange om ugen har haft mødetid i beboerhuset i Finlandsparken sammen med en medarbejder fra den boligsociale indsats.

Langt de fleste henvendelser kom i de to første måneder. I januar henvendte fire borgere sig i den åbne rådgivning. I februar toppede interessen med ni henvendelser. I marts var tallet to, mens april og maj hver blot bød på en enkelt henvendelse.

Udover de 17 registrerede borgere, der tilsammen står for 34 henvendelser, har der i perioden været ni anonyme henvendelser.

Annonce

Den åbne rådgivning

Den fremskudte jobcenterindsats i Finlandsparken åbnede 29. januar.

Indsatsen består af tre elementer: Åben rådgivning, hvor Jobcenter Vejle to gange om ugen er til stede i beboerhuset med to jobkonsulenter, afholdelse af jobmesser med deltagelse af ledige beboere og virksomheder samt en indsats over for forsikrede ledige beboere.

I den åbne rådgivning har 17 borgere henvendt sig i perioden fra 29. januar til 10. juni. Antallet af henvendelser er 34.

Derudover har der været ni anonyme henvendelser, hvor beboeren ikke har ønsket at oplyse sit navn.

De borgere, der henvendte sig i den åbne rådgivning, søgte hjælp til at kontakte virksomheder, skrive CV og jobansøgninger, hjælp til at bruge jobnet og joblog samt hjælp til at søge uddannelse.

De fleste henvendelser kom i januar (4) og februar (9). I marts var der to henvendelser i den åbne rådgivning, mens april og maj hver blot bød på en enkelt henvendelse.

15 fik job på jobmesser

Udover den åbne rådgivning har den fremskudte indsats i Finlandsparken også budt på to jobmesser og en særlig indsats over for forsikrede ledige i boligområdet.

Omkring 50 ledige beboere deltog i de to jobmesser, og heraf er 15 efterfølgende kommet i ordinær beskæftigelse, to er blevet ansat med løntilskud, og fire er i virksomhedspraktik.

På mødet besluttede arbejdsmarkedsudvalget at lade forsøget med den fremskudte jobcenterindsats fortsætte til august - med sommerferielukning i juli - hvorefter forsøget lukkes ned.

Udvalget vil dog gerne fortsætte med nogle af delelementerne i forsøget.

- Der er elementer i indsatsen, som har fungeret og som har haft en effekt, men de seneste måneder har der været meget få henvendelser fra borgere til den åbne rådgivning. De elementer, som virker, vil vi gerne fortsætte. Jobmesserne har været en succes og det samarbejde med virksomhederne vil vi gerne fortsætte. Derfor har vi til vores næste møde bedt forvaltningen om at komme med nogle forslag til, hvordan vi gør det, fortæller udvalgsformand Anja Daugaard (LA).

Jobmesserne

Der er afholdt to jobmesser for borgerne i området i løbet af foråret 2019.

Den første jobmesse for jobparate ledige blev afviklet 28. marts, med deltagelse af syv virksomheder og AMU Syd. Der deltog 30-35 kandidater i løbet af de to timer, som jobmessen var åben.

22. maj blev den anden jobmesse afholdt. Denne jobmesse var henvendt til borgere længere væk fra arbejdsmarkedet og var struktureret som en inspirationsmesse, hvor de deltagende virksomheder fortalte om deres branche, arbejdsplads og arbejdskultur. På jobmessen var der inviteret omkring 40 borgere for området, samt repræsentanter fra VUC og fem virksomheder.

Resultaterne fra den første jobmesse viser, at flere af virksomhederne fandt potentielle kandidater blandt de fremmødte borgere til både et par faste stillinger og til praktikophold. Ud af de 50 borgere som deltog i forberedelsesforløbet op til jobmessen, er der pr. 9. maj 2019 15 i job, to i løntilskud og fire i virksomhedspraktik.

Målet med den anden jobmesse var at inspirere de ledige på kanten af arbejdsmarkedet til at se nye jobmuligheder. Der mødte 16-17 borgere op til messen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Vi åbner endnu en kalenderlåge: Skolelæreren har altid drømt om at redde hele verden

112

Pludselig gik en mand på kørebanen: I kritisk tilstand efter påkørsel

Annonce