Annonce
112

10-årig dreng fløjet på Skejby: Påkørt under julefestligheder

Arkivfoto: Kim Haugaard
En ung dreng fra Hedensted var bevidstløs efter påkørsel under stor julefest på Torvet i Tørring. De nærmere omstændigheder for ulykken vides ikke.

Tørring: Årets store julefest i Tørring fik sent fredag eftermiddag en dramatisk og dybt ulykkelig afslutning, da en 10-årige dreng fra Hedensted af endnu ukendte grunde blev påkørt af en personbil på Bredgade ud for nummer 15.

Ifølge Sydøstjyllands Politi skete påkørslen med forholdsvis lav hastighed, formentlig 30-40 kilometer i timen, men alligevel var drengen efterfølgende ikke ved bevidsthed.

Ambulance og akutlæge var hurtigt på stedet, inden drengen sammen med sin mor blev fløjet på Skejby Sygehus. Politiet ønsker ikke at oplyse, hvilke skader han har pådraget sig. I skrivende stund lyder meldingen dog, at han er stabil.

- Det er naturligvis alvorligt, når man efter en ulykke er uden for bevidsthed, men lige nu handler det om at give sygehuset arbejdsro, siger vagthavende ved Sydøstjyllands Politi, Jeppe Thranum.

Annonce

Midt under julefest

Ulykken skete foran hundredevis af juleglade mennesker - herunder adskillige børn - i forbindelse med julemandens komme og tænding af byens juletræ.

Lykkeligvis var brandvæsenet i forvejen til stede under festlighederne, hvorfor de kunne yde krisehjælp og samtidig holde styr på eventuelle vidner.

- Det var en begunstigelse, for de er godt udlært og skolede, så de har delt folk ind i forskellige grupper og taget sig af dem efter behov, siger Jeppe Thranum.

Politiet har allerede afhørt føreren af bilen, men ønsker ikke at oplyse detaljer om vedkommende, ligesom politiet heller ikke vil fortælle, hvad vedkommende har forklaret om årsagen til ulykken.

Mange vidner er desuden afhørt, og de har ifølge vagtchefen lidt divergerende forklaringer.

En bilinspektør har fredag også undersøgt ulykkestedet, oplyser Jeppe Thranum, men resultaterne kan han ikke sige noget om endnu.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Vi åbner endnu en kalenderlåge: Skolelæreren har altid drømt om at redde hele verden

112

Pludselig gik en mand på kørebanen: I kritisk tilstand efter påkørsel

Annonce