Annonce
Udland

10-årig er blandt næsten tusind nye coronadødsfald i Frankrig

Christian Hartmann/Reuters
For anden dag i træk falder antallet af alvorligt coronasyge, der er indlagt på intensivafdelinger i Frankrig.

Frankrig har registreret næsten tusind coronadødsfald i det seneste døgn. Det viser tal fra landets sundhedsmyndigheder fredag aften.

I de seneste 24 timer har den franske sundhedsstyrelse fået indberetninger fra landets hospitaler om i alt 987 dødsofre, der var smittet med coronavirus.

Det samlede dødstal blandt personer med coronavirus er nu oppe på 13.197, en markant stigning i forhold til de 12.210, Frankrig meldte om torsdag.

Af dem er 554 døde på de franske hospitaler, mens 433 er døde på plejehjem, viser opgørelsen fredag.

Blandt de døde er også et barn på 10 år, oplyser Jerome Salomon, der er chef for den franske sundhedsstyrelse. Han tilføjer, at coronavirus ikke var den eneste dødsårsag i dette tilfælde.

Et lyspunkt i den daglige melding fra Frankrig er, at antallet af patienter på landets intensivafdelinger er faldet for anden dag i træk.

- Det er en svag lille solstråle, siger Salomon.

- Men denne lille smule lys er meget vigtig for alt sundhedspersonalet.

Der er nu 7004 alvorligt syge patienter på intensiv, men det er 62 færre end dagen inden.

- Det ser ud til, at vi er ved at nå et plateau, selv om det er et højt niveau, siger Jerome Salomon.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Danmark genåbner grænsen: Tyske, islandske og norske turister er nu velkomne

112

Bilist kørte ind i siden på modkørende

Annonce