Annonce
Trekantområdet

10.000 husstande måtte koge deres vand: Trefor jagter fortsat årsagen til bakteriefund

Kort efter bakteriefundet var konstateret var ansatte fra Trefor ude for at tage vandprøver rundt om i byen. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Trefor håber stadig at kunne finde frem til svaret på, hvorfor de 18. juli måtte udsende en kogeanbefaling til omkring 10.000 husstande i Fredericia efter fund af coliforme-bakterier.
Annonce

Fredericia: Der er fortsat ikke kastet lys over, hvad der var skyld i den positive bakterieprøve, som 18. juli udløste en kogeanbefaling til omtrent 10.000 husstande i Fredericia Kommune.

Det betyder dog ikke, at man hos Trefor Vand har opgivet at finde frem til årsagen.

De kommende uger vil der fortsat blive taget ekstra prøver for opklare det usædvanlige fund, og det er heller ikke afklaret, om fejl i måleudstyret spillede en rolle.

Det fortæller vandforsyningschef hos Trefor Vand, Lars Skjerning. Han forventer, at der kan gå tre-fire uger, før et muligt svar foreligger.

- På et eller andet tidspunkt må man sige, at vi har undersøgt tingene, men vi mangler nogle møder og afrapportering fra vores laboratorie, som vi skal have på plads, før vi kan sige, at vi har vendt alle sten, siger Lars Skjerning.

Annonce

17 år på siden sidst

Indtil sidste måned var det 17 år siden, at Trefor Vand sidst måtte anbefale, at vandet for de berørte husstande skulle koges. 10. juli i år viste en prøve fra Søndre Vandværk i Kolding, at vandet overskred grænseværdierne for coli-bakterier, og godt en uge senere viste testresultater fra Kongsted Vandværk det samme.


På et eller andet tidspunkt må man sige, at vi har undersøgt tingene, men vi mangler nogle møder og afrapportering fra vores laboratorie, som vi skal have på plads først, før vi kan sige, at vi har vendt alle sten.

Lars Skjerning, vandforsyningschef hos Trefor Vand


Der var tale om såkaldte coliforme-bakterier, som ikke må forveksles med e-coli-bakterier. Ifølge Trefor Vand kan coliforme-bakterier eksempelvis ses i forbindelse med ledningsarbejde. Det kan være regn eller noget jord.

Efter adskillige rene testresultater kunne myndighederne dagen efter ophæve kogeanbefalingen for de berørte husstande i Fredericia.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Annonce