Annonce
Børkop

100 ton grus lagt ud: Snart kan du se fiskene gyde lige midt i byen

Der var gang i Skærup Å, da der blev anlagt en ny gydebanke midt i Børkop. Privatfoto
Vejle Sportsfiskerforening har skabt en helt ny plads for fiskene, der søger op i Skærup Å for at gyde. Og gydepladsen er lige midt i byen, så nu kan alle være så heldige at komme nær en af naturens faste rutiner.

Børkop: 100 ton grus blev i weekenden dumpet ned i Skærup Å.

Og formålet med al den grus var simpel. Det giver fiskene, især ørrederne, gode forhold til at gøre det, som de gør hvert år. Gyde.

Derfor skulle der laves et stryg ved den bro, der krydser Skærup Å ved den tidligere cirkusplads.

Annonce

17 meter opstrøms. 17 meter nedstrøms. Og undervejs blev der skabt et fald på en centimeter per 10 meter. Vandet skal være rimeligt stillestående, når fiskene skal gyde.

- Folk er meget velkomne til at komme herned, og man kan være heldig at se fiskene gyde i efteråret, og se de mindre ørreder svømme rundt til foråret, inden de søger ud mod havet, hvor de vil svømme rundt et par år, inden de selv søger op i åen, for at gyde lige præcist der, hvor de selv kom til verden. Der er naturen forunderlig. Fiskenes GPS-system er virkeligt skarpt, siger Brian Petrowski, der er formand for vandplejeudvalget hos Vejle Sportsfiskerforening.

Når en ørred lægger æg, kommer der måske 1000 af dem, men kun cirka 100 af dem vil blive til så store fisk, de selv kan formere sig.

Skærup Å er ikke en lystfiske-å. Det er en opvækst-å, hvor ørrederne vokser sig store.

Brian Petrowski, Vejle Sportsfiskerforening

Og det er det, det handler om. At skabe gode betingelser for fiskene, så bestanden holdes sund og fin form.

- Skærup Å er et vigtigt vandløb. Det er ikke en lystfiske-å. Det er en opvækst-å, hvor ørrederne vokser sig store. Det er her, de lægger deres æg, og så tøffer de atter ud i fjordene og havet, inden de vender tilbage og lægger nye æg, siger Brian Petrowski.

Han forklarer, at det ikke står slemt til med Skærup Å, men den er heller ikke perfekt, for der sker til tider overløb af spildevand. Det er man i fuld gang med at rette op på, og projektet her er en del af den store indsats der gøres, for at åen bliver et godt sted for fiskene at yngle.

Kursus-å

Det store arbejde i Børkop trak folk til fra hele landet. DTU Aqua brugte Skærup Å som stedet, hvor 22 kursister kunne lære omkring det at skabe et stryg, hvor fiskene kan gyde. Den slags ske og skal stadig ske over hele landet.

- Vejle Sportsfiskerforening blev spurgt af DTU Aqua, om vi kunne stå for kurset, for vi har stor erfaring i den slags opgaver. Her i weekenden var det ikke en af de sværeste opgaver, vi har haft, så den var god at bruge som et læringsopgave. Og så har det den fordel, at stedet er så bynær. Vi kunne komme til. Nogle gange skal det ske langt ude i naturen, hvor det kan være svært at få fragte så meget grus hen, men det var ikke et problem her, forklarer Kim Andersen, der også er medlem af Vejle Sportsfiskerforenings vandplejeudvalg.

Annonce

Man kan holde øje

Så nu er der skabt en gydeplads lige midt i Børkop, og du, og alle andre, er velkomne til at komme forbi og se, hvad der sker nede i vandet.

Det er ikke sikkert, man er så heldig at se fiskene gyde, men muligheden er til stede. Når det sker.

Kim Andersen og Brian Petrowski fra Vejle Sportsfiskerforening. De havde i lørdags et kursus i at skabe bedre ynglepladser i danske åer, og til det blev Skærup Å, samt 100 ton grus, brugt. Foto: Jørgen Flindt

Det vil være senere på efteråret, at fiskene trækker op i åen og gyder. Det sker ved, at de graver i gruset og hunnerne lægger æg, mens hannerne bagefter spreder deres sæd ud over. Til foråret vil fiskene være udklækket og klar til at søge mod havet.

Vidste du det om Skærup Å?

  • Skærup Å har sit udspring nær Vinding i Vejle.
  • Den er cirka 22 kilometer lang, og den har sit udløb i Rands Fjord.
  • Den er en af Vejle Kommunes mange åer, og den er ikke en af de helt store af slagsen.
  • Den har dog en væsentlig kulturhistorier, da har et rimeligt kraftigt fald, hvilket er godt for mølledrift. I alt har der været tre vandmøller langs åen.
  • Skærup Å løber i øvrigt ikke gennem Skærup, mens den omvendt løber gennem Børkop.

For at vende tilbage igen til præcist det sted, hvor de selv kom til verden. Og sådan kører naturen sin finurlige gang.

Annonce
Vejle For abonnenter

Per må ikke se sin afdøde mors journaler efter kaotisk hjemmeplejeforløb: - Det er simpelthen ubegribeligt

Danmark

Søndagens coronatal: 353 nye smittede det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle Boldklub

Lyt til podcasten om VB: Det begynder at se mørkt ud for VB efter nederlaget til Silkeborg

Billund For abonnenter

Underlige buler på benene blev begyndelsen til halvandet år med medicin, angst og læger, der ikke taler sammen: 38-årige Trine savner sammenhæng i sundhedsvæsenet

Vejle Boldklub

Dybt skuffet Peter Sørensen efter nyt VB-nederlag: Vores forsvarsspil var for ringe

Vejle Boldklub For abonnenter

Karakterbogen: Forsvaret var ikke eksisterende, da VB tabte til Silkeborg

Vejle Boldklub

Se højdepunkterne: Det gik atter galt i Nørreskoven - VB tabte efter målrigt opgør

Vejle For abonnenter

Lokalt motorkontor blev solgt for en krone: Et halvt år senere gik det konkurs med ubetalt skatteregning på ti millioner

Børkop For abonnenter

Hendes udviklingshæmmede søster ændrede hendes liv for altid: Nu står Vejle-kvinde i spidsen for landsdækkende forening

Forbrug

Tilbud onsdag aften: Du får ekstra 50 procent rabat på datovarer i supermarkeder

Tyskland

Live: Valgprognoser giver lille forspring til SPD - følg gyservalget i Tyskland

Vejle Boldklub For abonnenter

Minut for minut: En sort aften i Nørreskoven - sådan tabte VB til Silkeborg

Vejle For abonnenter

Søren var sømanden på den synkende skude: Han var glad for livet, men jeg var også lettet, da han døde

Hedensted

Video: Kandidater bød ind med løsninger på skrald, biodiversitet og drikkevand

Annonce