Annonce
Egtved

116.000 kroner til Egtved skaber sommerliv i hallen

Egtved Idræts- og Multicenter blev indviet i 2016, og siden da er centret blevet brugt flittig. På grund af coronakrisen har den dog været lukket ned for en tid, men er nu genåbnet. I sommerferien 2020 er der som konsekvens af coronakrisen blevet uddelt midler fra Børne- og Undervisningsministeriet til ekstraordinære sommeraktiviteter. Herfra har hallen og svømmehallen i Egtved fået tildelt 116.000 kroner. Arkivfoto: Benny F. Nielsen
Egtved Idræts- og Multicenter byder på et væld af sjove ferieaktiviteter med støtte fra en særlig pulje denne sommer.
Annonce

Egtved: I løbet af sommerferien kan Egtved-egnens børn og unge boltre sig i hallen i Egtved, hvor der bliver forskellige former for sommeraktiviteter med økonomisk støtte fra en særlig pulje.

14 dage inden skolernes sommerferie fik Vejle Kommune 4,4 millioner kroner fra Børne- og Undervisningsministeriet til at lave sommeraktiviteter for børn og unge i alderen seks til 17 år, som følge af Covid-19.

Egtved Idræts- og Multicenter og Egtved IF har søgt midler fra denne pulje og har fået tildelt 116.000 kroner til sommerferieaktiviteter, der skal foregå i og vedidræts- og multicentret i løbet af ugerne 29, 30, 31 og 32.

- Det er jo skønt, at vi sådan kan tilbyde børn og unge mennesker at komme og være aktive sammen i løbet af sommerferien, lyder det fra center Linda Kruse.

Det bliver ikke de helt almindelige sportsgrene, der kommer til at foregå i disse uger.

- For det første vil vi fra dag til dag tage udgangspunkt i de børn, der kommer og mærke efter, hvilke interesser de har. Og for det andet, så skal alt foregå med en mere legende tilgang til aktiviteterne. For eksempel så skal der ikke spilles almindelig fodbold, men derimod spilles med ægformede bolde og bevægelige mål, forklarer Linda Kruse, der har en masse idéer i ærmet.

Derudover der er aktiviteter som ballebold, hvor man med velcro på brystkasse og bagdelen skal samle skumbolde op, på programmet.

Udover aktiviteterne i og omkring hallen, vil der også være svømmeundervisning i svømmehallen.

Linda Kruse pointerer, at alle aktiviteter naturligvis vil blive afholdt sådan, at man overholder alle corona-kravene.

Flere informationer og oplysninger om tilmelding kan findes på egtvedif.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce