Annonce
Alarm 112

12-årig dreng blev tilbudt gratis ting af fremmede: Far advarer forældre i nordbyen mod mand i varevogn

Manden i den hvide varevogn kørte fra Kaltoftevej via Avlsbrugervej. Faren til drengen, der blev antastet, håber, at nogen har bemærket bilen. Foto: Google Streetview
Tirsdag eftermiddag slog Tobias Schow Nielsen alarm på Facebook, efter hans 12-årige søn var blevet antastet af en fremmed mand. Den chokerede far har anmeldt episoden til Sydøstjyllands Politi, som nu efterforsker sagen.

Fredericia: Den korte gåtur hjem fra Kirstinebjergskole afd. Indre Ringvej blev tirsdag eftermiddag ikke, som den plejer for Tobias Schow Nielsens 12-årige søn.

På Kaltoftevej kører en hvid varevogn op på siden af drengen, og manden bag rattet ruller vinduet ned.

- Han spørger min søn, om han vil have noget gratis, fortæller en tydeligt rystet Tobias Schow Nielsen til Fredericia Dagblad over telefonen.

Annonce

Han fortsætter:

- Jeg har heldigvis lært begge mine drenge, at sådan et tilbud siger man nej til. Så min søn sagde nej og skyndte sig hjem.

Tobias Schow Nielsen kommer hjem fem minutter efter sin ældste søn, og han kan straks se, at han er ude af den. Tobias spørger, hvad der er sket, og får hele historien.

Det første, Tobias Schow Nielsen gør, er at skrive en advarsel i facebookgruppen 'Hvem ved hvad Fredericia?'. Efterfølgende ringede han til politiet.

Jeg tænker bare, at folk skal have det at vide med det samme, så de kan være opmærksomme på det og snakke med deres børn om det.

Tobias Schow Nielsen, far der har politianmeldt en mand i hvid varevogn

- Jeg tænker bare, at folk skal have det at vide med det samme, så de kan være opmærksomme på det og snakke med deres børn om det. Der er mange børnefamilier i området her i nordbyen. Måske har manden fundet ud af, at der er en skole tæt på, hvor han antastede min søn, siger Tobias Schow Nielsen, der må afbryde dagbladets første forsøg på at interviewe ham, da politiet kommer for at afhøre ham.

Gebrokkent dansk og hvid varevogn

Den 12-årige dreng husker, at manden kørte en hvid varevogn. Han ved ikke, hvilket mærke det var, men han lagde mærke til, at varevognen havde klistermærker på siden.

- Med store bogstaver på siden stod der Toyota, og så var der klistermærker, der ligner is eller slik, genfortæller Tobias Schow Nielsen, der også har fået et signalement af føreren:

- Han er cirka 20-30 år - han er i hvert fald yngre end mig, siger min søn. Han havde arbejdstøj på - nogle grå overalls. Ifølge min søn var han lyshåret. Og så talte han gebrokkent dansk.

Manden i varevognen stoppede den 12-årige dreng på Kaltoftevej og er set køre videre af Avlsbrugervej.

Annonce

Lidt for tæt på

Tobias Schow Nielsen håber ikke kun, at hans opråb får forældre til at tale med deres børn om, hvad de skal gøre, hvis de bliver antastet af en fremmed, der lokker med gratis ting. Han håber også, at der er nogen, der har set noget, som kan hjælpe med at finde manden.

Hvordan har din søn det nu?

- Når vi snakker om det, er han rystet. Det er min yngste søn også. De går begge til og fra skole selv normalt, men jeg kan mærke, at jeg skal følge dem de næste par dage. Når det sker så tæt på min egen familie, så bliver man berørt, siger Tobias Schow Nielsen, som fortæller, at han gik i parallelklasse med Susan Hansen, som 12 år gammel blev dræbt og smidt i en grøft på Herslevvej i 1992.

Tobias tilføjer:

- Den sag kommer lidt op igen nu. Det kommer lidt tæt på.

Det er endnu ikke lykkedes Fredericia Dagblad at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi om, hvad deres næste skridt er i sagen med manden i den hvide varevogn.

Annonce
Vejle Boldklub For abonnenter

Kampen minut for minut: Sådan tog VB et kæmpe point mod superligaens tophold

Danmark

Søndagens coronatal: Yderligere 11 er døde - 4326 har fået en positiv test

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Har du også undret dig over mennesker med gule overtræksdragter og 'uhyggelige' åndedrætsværn på Damhaven? Mystisk lugt har ført til overraskende opdagelse

Vejle For abonnenter

Nyt system til 100 mio. kr. skal forhindre trafikkaos på Storebæltsbroen: Derfor vil det ikke virke på Vejlefjordbroen

Vejle Boldklub

Han blev den helt store helt for VB med en flot scoring i overtiden: Vi kan alle være stolte

Vejle Boldklub For abonnenter

Karakterbogen: VB leverede en god præstation - tre mand ragede dog højere op end resten

Løvkvist: Messerschmidt kæmper for at vriste magten ud af døende hænder

Børkop For abonnenter

Undersøgelse viser overraskende resultat: Jordskred i stort sommerhusområde griber om sig - kan gøre skade på bebyggelser

Alarm 112

Butikstyv stjal bolognese til 30 kr.: Fik en bøde på 500 med det samme

Vejle

Lukket café skabte problemer bag lågen: Men så trådte Tortilla Flats til

Skoleleder om mulig Omikron-variant: Der er så mange ansatte, der skal testes, at vi ikke kan tage imod elever

Vejle Boldklub

VB slog til dybt inde i tillægstiden: Tog point fra topholdet

Erhverv For abonnenter

Skal du have en varmepumpe? Vejlefirma leverer trods varemangel

Give

Efter salg til Stofa: Fællesantenne overfører millionbeløb til det lokale foreningsliv

Annonce