Annonce
Hedensted

125 foreningsfolk samlet for at løse de store udfodringer

Frivillige foreningsfolk fra hele kommunen var forleden samlet til inspirationsdag. Foto: Elisabet D. Hyttel
DGI Sydøstjylland og Hedensted Kommune holdt forleden inspirationsdag for 125 foreningsfolk fra hele kommunen. Formålet var at give ny inspiration og viden til kommunens mange foreninger.

Hedensted: Hvordan får man nogen til at tage en bestyrelsespost eller melde sig som træner? Kan man søge fonde til billardudstyr? Kan man gøre noget for at fastholde unge medlemmer i idrætsforeningen?

Det var et udpluk af de mange spørgsmål og konkrete udfordringer, som 125 foreningsfolk fra hele kommunen onsdag eftermiddag mødte op på Stjernevejskolen med til den førte inspirationsdag i Hedensted Kommune.

- Det lykkes næsten altid at finde en til bestyrelsen, men det kræver en masse arbejde, så vi vil gerne have input til, hvordan vi kan gøre det bedre, sagde Heidi Vestlund fra Ølsted UGF.

- Vi vil gerne lære at bruge medlemssystemet Conventus, så vi får et bedre overblik over vores økonomi, sagde Jakob Krag Kristensen fra Tørring Billardklub.

- Vi vil gerne have hjælp til fundraising, så vi kan få et shelter og en bålhytte, fortalte Hans Henrik Vedstensen fra KFUM-spejderne i Stouby.

Annonce

Stort fremmøde

Og måske fik de svaret på spørgsmålene på inspirationsdagen, som bød på workshops om frivillighed, fundraising, nye medlemmer og meget mere.

- Det med, hvordan vi får flere engageret i frivilligt arbejde er klart den største udfordring for foreningerne. Hvis man har nogle ildsjæle, der brænder for det, så kommer medlemmerne af sig selv, forklarer idrætskonsulent i Hedensted Kommune, Thomas Frost Dalgaard, der stod for dagen.

Hvorvidt foreningerne fik det med hjem, har han endnu ikke overblik over, men der er ingen tvivl om, at med det store fremmøde, vil man forsøge at holde dagen igen.

- Der mødte flere op end i Horsens og Vejle, hvor der er blevet holdt tilsvarende arrangementer, så det, må man sige, var en succes, siger Thomas Frost Dalgaard.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Er du træt af private p-vagter? Kommunens p-vagter har venlige postkort med i tasken

112

71-årig kvinde dømt for fem tyverier

Jelling

Mobilmast får omstridt placering ved fredet skov: Naboer må vige for samfundsmæssige interesser

Annonce