Annonce
Hedensted

130 kilo tung og fodret med kirsebær: Jeg er din flæskesteg juleaften

Julegrisen, fodret med kirsebær, står og venter på at komme på familien Danmarks juleborde. Foto: Michael Svenningsen

Daugård: - Jeg vejer 130 kilo, er blevet fodret med danske kirsebær hele mit liv, og så er jeg ikke blevet tilsat vand. Jeg er saftig, mør og har mindre fedt på kroppen end mange andre grise.

Sådan beskriver landmand Morten Ulbæk en af de grise, han har gående på markerne ved sin fødegård Ulbækgård i Daugård, hvor han nu bor sammen med sine forældre.

- Det er naturgrise, som går ude hele året rundt og bliver fodret med kirsebær. Så når man får flæskesteg fra mine grise juleaften, ja så er det en kirsebær-flæskesteg, forklarer Morten Ulbæk.

- Grisene skal have den bedste velfærd hele deres levetid, inden de bliver slagtet. I øjeblikket, her inden juleaften, sender jeg 40 grise om ugen til slagtning. Der er stor efterspørgsel på grisene op til jul. Grisene går på 100 kvadratmeter pr. gris, og man kan tydeligt se på den dejlige krølle på halerne, at de har det godt, siger Morten Ulbæk.

Så her i november-mudderet, midt på marken, står familien Danmarks sprøde flæskesteg og venter på 24. december, hvor julemiddagene rundt omkring i landet bliver indtaget.

Velbekomme!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Ny forretning: Et klip med gyldne fingre

Annonce