Annonce
Give

1347 personer har doneret stort beløb til økonomisk presset zoo - men direktør forventer stadig et millionunderskud

Det er ikke første gang, Givskud Zoo har bedt private om at støtte parken økonomisk. På den zoologiske haves hjemmeside er det som udgangspunkt muligt at se, hvordan man kan donere penge til Givskud Zoo. Det er bare ikke så ofte, at parken kommer med en decideret opfordring, som det var tilfældet for nogle uger siden. Arkivfoto: Mette Mørk
Direktøren for Givskud Zoo, Richard Østerballe, er glad for de frivillige donationer, som parken har modtaget de seneste uger. Samtidig glæder han sig over pæne besøgstal de seneste uger, men det er fortsat et stort økonomisk hul, der skal lukkes, hvis ikke året skal ende med røde tal på bundlinjen.

Givskud: 1347 givere og en samlet donation på 311.837 kroner.

Det er det foreløbige resultat af det opråb, som Givskud Zoo lavede for et par uger siden.

Parkens økonomi er presset af manglende gæster som følge af coronapandemien, og for at lukke en del af hullet til det forventede millionunderskud, bad den zoologiske have derfor om hjælp.

Annonce

- Sidste år fik vi hjælp i form af en sommerpakke fra staten, men i år er der ingen hjælpepakker, så situationen er yderst alvorlig. Derfor behøver vi din hjælp, så vi kan tilbyde gode oplevelser med alverdens dyr i fremtiden, lød det.

Den bøn er altså blevet hørt af mange, og det glæder parkens direktør, Richard Østerballe. Han fortæller, at beløbet alene dækker over ekstra pengegaver.

Desuden har Givskud Zoo registreret, at andelen af solgte årskort set i forhold til dagsbilletter er steget. Den anderledes fordeling af billettyperne er dog ikke et udtryk for, at der sælges flere årskort end vanligt, men af ukendte årsager foretrækker flere end normalt altså at købe et årskort.

- Hvad det lige skyldes, kan vi ikke helt gennemskue, siger Richard Østerballe.

Positivt overrasket over besøgstal

Zoo-direktøren har talt med flere lokale, der fortæller, at de har doneret penge eller købt årskort til Givskud Zoo, fordi det deres måde at støtte parken på.

- De fortæller, at de har gjort det, fordi Givskud Zoo er en vigtigt virksomhed i det lokale billede, og de ser gerne, at det går os godt. De synes, Givskud Zoo er en slags fælleseje, som de gerne vil beskytte.

Højsommeren er normalt den vigtigste og mest travle periode for Givskud Zoo, og sådan er det også i år. Derfor er det rent økonomisk set særligt vigtigt, at besøgstallene i denne periode ligger på et stabilt niveau, og sådan har det umiddelbart også været de seneste uger.

- Uge 29, 30 og 31 er de absolut største uger. Selvom vi ikke har de besøg, vi plejer, er der stadig mega travlt. På en almindelig ugedag, hvor vi på godt år typisk ville have haft mellem 7000 og 8000 gæster, havde vi i går 6000 gæster.

- Jeg er faktisk positivt overrasket over, at vi holder højsæsonen så godt, og vi ligger næsten på budget i de her dage. For en måned siden havde jeg regnet med en generel nedgang over hele sæsonen, siger Richard Østerballe.

Annonce

Udenlandske turister mangler

Det næsten normale niveau af besøgene ændrer dog ikke på, at parken fortsat lå 25 procent under niveau det meste af foråret og forsommeren, og det indhenter parken efter alt at dømme ikke. Den zoologiske have har i øjeblikket budgetteret med et underskud på omkring 10 millioner kroner for 2021. Det kan dog ændre sig, alt efter hvordan besøgstallene bliver i resten af sommeren samt efteråret, understreger Richard Østerballe.

Selvom der de seneste dage med jævne mellemrum har været køer, der strækker sig gennem hele Givskud til Givskud Zoo, er besøgstallet ikke helt på niveau med tidligere år. Men det er bedre end frygtet, fortæller direktør Richard Østerballe. Foto: Thomas Nedergaard Rasmussen

Nedgangen i antallet af besøgene set over hele året skyldes blandt andet, at kun meget få udenlandske turister har været forbi for at se løver, aber og elefanter.

Richard Østerballe oplyser, at der således kun havde været 1000 gæster i Givskud Zoo frem til uge 28. Selvom der har været nogle især tyske turister forbi de seneste uger, er der fortsat langt fra ligeså mange udlændinge i parken som tidligere år.

Sidste år bad Givskud Zoo også om støtte via donationer. Det gav næsten 700.000 kroner til den udfordrede bundlinje.


Selvom vi ikke har de besøg, vi plejer, er der stadig mega travlt.

Richard Østerballe, direktør Givskud Zoo


Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Kvinde dømt for vanrøgt af 25 heste: Dyrene var indsmurt i gødning og havde øjnene fulde af udflåd

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Husk det nu: Lørdag og søndag aften og nat er Fredericiavej spærret - lastbiler dirigeres helt udenom

VEJLE For abonnenter

Heidis bryllupsgave var en rød knallert: Mød sko-sælgeren, der elsker at få Vejle til at 'smage dansk'

Vejle

De ældres formand går af efter valgballade: 'Det er noget skrammelværk, og jeg er rigtig ked af, at det har udviklet sig på den måde'

Navne For abonnenter

Louis Bülow fortæller om sine minder: Fra en svunden tid - og dem, jeg savner

Alarm 112

15-årig provokerede politiet ved Eskes Bier Bar, hvor han henviste til drabet på fire betjente i 1965: - Det er imponerende, han kender sin politihistorie

Vejle For abonnenter

Så faldt hammeren: Ekskluderede medlemmer af Vejle Motorbådklub har fået deres dom - 'nu er de værste smidt ud'

Danmark

Vil af med Thulesen Dahl: DF-lokalformand opfordrer Pia Kjærsgaard til tage formandsposten

Vejle

Se video fra Vejles pressede morgentrafik - så laaaang tid tager det at komme til midtbyen ad populær indfaldsvej

Danmark

Løvkvist: Thulesen vil trække en streg i sandet - men vil Pia K. dele vandene?

Vejle Boldklub

Lyt til podcasten om VB: Intet i statistikkerne peger på en sejr over Viborg, men derfor tror Banke og Møllenberg på det

LEDER For abonnenter

Havnefoged-chikane, eksklusion af medlemmer og en kommende retssag i Vejle Motorbådklub er dybt tragisk: Forlig jer nu, I skabhalse - vi behøver ikke mere underholdning

Navne

To Vejle-kokke kæmper om samme titel: Felix går fra at være tv-vært til at bedømme gourmet-retter med østers

Annonce