Annonce
112

14 anholdt i kidnapningssag efter kæmpe politiaktion: Flugten endte ved Vejle

14 personer er natten til torsdag blevet anholdt efter en større politiaktion. Foto: Local Eyes
Østjyllands Politi har i nat, i samarbejde med Sydøstjyllands Politi, anholdt 14 personer, der sigtes for ulovlig frihedsberøvelse. De fremstilles alle i grundlovsforhør i Retten i Aarhus kl. 16.00

Vejle: Sydøstjyllands Politi var natten til torsdag involveret i en stor aktion på motorvejen E45 ved Vejle, efter et større antal gerningsmænd foretog ulovlige frihedsberøvelser af flere personer i det vestlige Aarhus.

Flere køretøjer og personer opholdt sig i området, og da politiet nærmede sig køretøjerne, opstod der en situation, hvor der, efter en kort eftersættelse, blev standet ét køretøj, og fire personer med tilknytning til sagen blev anholdt.

De øvrige tre biler kørte fra stedet, men blev senere, i en koordineret indsats med Sydøstjyllands Politi, bragt til standsning på E45 ved Vejle, hvilket medførte en kortvarig lukning af motorvejen.

I den forbindelse blev yderligere ti personer anholdt.

I to køretøjer fandt politiet to mænd, der befandt sig i bilerne imod deres vilje.

- På nuværende tidspunkt er det politiets opfattelse, at der er tale om en isoleret hændelse mellem to bandegrupperinger, og at det bunder i en personlig strid, oplyser politiinspektør Michael Kjeldgaard. De 14 anholdte er alle mænd i alderen fra 19 til 33 år.

De fremstilles alle i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus klokken 16.

Anklagemyndigheden vil ved grundlovsforhøret anmode om dørlukning, hvorfor der ikke kan oplyses yderligere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce