Annonce
Vejle

15 vuggestuebørn i nærkontakt med smittede pædagoger: Endnu ingen meldinger om flere syge

Tre pædagoger i samme vuggestuegruppe i daginstitutionen Kernehuset er smittet med corona. De har alle været i nærkontakt med børnene på stuen for uden yderligere to børn i daginstitutionen. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Daginstitutionen Kernehuset holder lukket mandag og tirsdag, fordi mindst tre pædagoger er smittet med covid-19. Cirka 15 vuggestuebørn har været i direkte kontakt med de smittede voksne, og det har en håndfuld kolleger også.
Annonce

Vejle Øst: Søndag måtte Vejle Kommune rette henvendelse til alle forældre, der har børn i daginstitutionen Kernehuset i Bredballe med besked om, at ingen børn som udgangspunkt måtte møde ind mandag morgen.

Lørdag var det nemlig blevet konstateret, at to kolleger til en covid-19-smittet pædagog i én af vuggestuegrupperne også var blevet smittet.

- Godt en håndfuld ansatte kunne defineres at have været i nærkontakt med de syge, og ud over det er der godt en håndful medarbejdere, som i øjeblikket er sygemeldte af andre grunde, fortæller Rune Asmund Sørensen, der er chef for dagtilbud i Vejle Kommune.

Efter en hurtig optælling kunne det konkluderes, at kun halvdelen af det faste personale - der omfatter 31 ansatte - var tilbage.


Vi vil forsøge at få alt personale testet, men der er desværre ventetid på test.

Rune Asmund Sørensen


Det var medvirkende til beslutningen om at lukke institutionen i to dage.

- Vi har selvfølgelig mulighed for at tilkalde vikarer, blandt andet fra andre institutioner, men at have en hel vuggestuegruppe, hvor børnene ikke kender nogen af de voksne,  det synes hverken børn eller forældre er godt, konstaterer Rune Asmund Sørensen.

Annonce

Nødpasning og genåbning

Han fortæller, at forældrene overordnet har haft forståelse for beslutningen om, at Kernehuset må holde lukket i to dage, og han forventer, at huset åbner som vanligt på onsdag.

- Jeg har ikke vurderet, at vi på det nuværende grundlag kan tillade os at holde lukket i længere tid, siger han og tilføjer, at personalet må møde ind, så snart er har gået syv dage uden symptomer.

Og fordi den første smittede sidst var på arbejde onsdag i sidste uge, så er de syv dage gået nu på onsdag.

Der er indtil videre ikke melding om, at andre voksne eller børn er blevet smittet, selvom en hel vuggestuegruppe foruden yderligere to børn har været i nærkontant med de smittede pædagoger.

Mandag blev to børn nødpasset i Kernehuset af fire ansatte, der ikke har været i nærkontakt med de smittede kolleger.

Rune Asmund Sørensen forsikrer, at alle retningslinjer for smitteopsporing bliver fulgt.

- Men det er jo ikke en garanti for, at al smitte er fjernet fra stedet. I en hverdag med over 100 børn kan man ikke garantere, at det ikke kan ske. Man ved jo ikke på forhånd, at man er smittet, konstaterer chefen for dagtilbud i Vejle Kommune.

Han lover, at de berørte forældre vil blive orienteret hurtigst muligt, hvis der konstateres nye smittetilfælde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give

Stor interesse for nybyggeriet i Borgergade

Annonce