Annonce
Vejle

152 km/t på landevejen midt om natten: Politiet sender bunker af bilister til ny køreprøve

Politiet havde fokus på fart i uge 39. Resultatet er, at alt for mange bliver ved med at køre for stærkt. Ikke mindst om aftenen, når de tror, der er fri bane. Arkivfoto: Morten Pedersen
Landet over havde politiet fokus på fart i uge 39. I Vejle har færdselsafdelingen gjort status, og vicepolitiinspektør Jesper Engelund kalder resultatet noget skidt.
Annonce

Vejle Kommune: Det er noget groft noget, siger vicepolitiinspektør Jesper Engelund, der er leder af Sydøstjyllands Politis færdselsafdeling.

Han taler om de sager, som politiet skrev i forbindelse med hastighedskampagnen i uge 39.

Her var der politi på vejene flere dage i træk for at holde øje med bilisternes fart, og den er i mange tilfælde alt for høj.

Derfor fik mange bilister en betinget frakendelse af førerretten, som betyder, at de skal op til en fornyet køreprøve.

Annonce

Ubetinget frakendelse

Det værste tilfælde blev registreret på Fredericiavej ud for Børkop, hvor tophastigheden er 70 kilometer i timen.

Politifolkene tog deres ATK-udstyr med derud om aftenen den 23. september kort før midnat og frem til klokken 04 næste morgen.

- Vi skrev 40 sager i løbet af de fem timer, vi var der om natten, siger Jesper Engelund og fremhæver den værste:

- Kørt før klokken 24 målte vi en hastighed på 152 kilometer i timen. Det giver en ubetinget frakendelse.

Kort efter midnat kørte en anden bilist med 123 kilometer i timen på strækningen.

- Uanset på hvilken tid af dagen, man kører, så er der altså ikke nogle tidspunkter, der er hellige. Vi er der også om natten, advarer vicepolitiinspektøren.

Annonce

Mange på motorvejen

Han fortæller også om en travl dag på motorvejen ud for Vejle den 24. september mellem klokken 14 og 21.

Her blev 338 bilister målt til at køre for stærkt og fik en bøde og i nogle tilfælde en frakendelse.

Den hurtigste bil kørte med 191 kilometer i timen i en 120-zone. Det giver en betinget frakendelse.


Vi har desværre alt for mange unge, der ligger og tager chancer derude om aftenen og natten.

Jesper Engelund, vicepolitiinspektør


- Alt over 160 km/t giver en betinget frakendelse, mens en ubetinget frakendelse kræver, at man kører dobbelt så hurtigt, eller at man kører over 200 kilometer i timen.

Annonce

Ammitsbølvej og Diagonalvejen

I løbet af uge 39 var politiet også på Ammitsbølvej en eftermiddag, hvor 52 bilister kørte for stærkt.

I Vejle by og omegn fik 47 bilister en bøde, da laserholdet og færdselsbetjente var på tur i løbet af ugen.

Også på Diagonalvejen ved Give var politiet til stede en aften mellem klokken 19 og 24.

- Det er en stærkt uheldsbaseret vejstrækning, så vi er ude og måle flittigt og ofte. Vi har desværre alt for mange unge, der ligger og tager chancer derude om aftenen og natten, fortæller Jesper Engelund.

Han ærgrer sig derfor over, at det lykkedes politiet at tage 12 bilister i at køre for stærkt den pågældende aften.

- Det er noget skidt, og det undrer mig, at vi stadig kan tage nogen derude, for vi har været der rigtig meget.

Indtil videre har færdselsafdelingen målt farten i mere end 140 timer på Diagonalvejen i år.

Og det arbejde vil fortsætte, garanterer Jesper Engelund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Smitten eksploderer også i Vejle: Borgmesteren opfordrer alle til at holde fast i de gode vaner

Danmark

Plantekød og pølsesnak

CORONAVIRUS

Live: Nye rejsevejledninger - rejser til Tyskland og Cypern frarådes

Annonce