Annonce
112

16-årig truede bekendt med kniv

Arkivfoto

Vejle: En 16-årig vejlenser er blevet idømt 30 dages betinget fængsel for at true en bekendt med en kniv.

Egentlig var den 16-årige tiltalt for røveri, fordi truslen med kniven skulle være sket i forbindelse med, at han tog en lighter og nogle cigaretter fra den forurettede og i samme forbindelse holdt kniven op mod vedkommendes hals.

Men i retten mente dommerne ikke, at der var sammenhæng mellem selve truslen og det faktum, at den 16-årige tog lighteren og cigaretterne.

Derfor blev han frifundet for røveriet, men til gengæld blev han dømt for ulovlig besiddelse af en kniv, og for at han få timer efter episoden - som udspillede sig uden for børnehaven Gaia den 18. august - blev fundet i besiddelse af 5,10 gram hash på sin bopæl.

Dommen på de 30 dages fængsel blev modtaget, fortæller anklager Marianne Iversen, der mødte i sagen.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce