16-årige Freja fra Kolding er et af Danmarks største matematiktalenter: Bruger timer på at blive endnu dygtigere
Freja Rytter Kjelde synes, det er "megafedt" at nørkle med udfordrende matematikopgaver. Rektoren på Kolding Gymnasium, Sune Hother Petersen, kalder det en meget imponerende præstation, at Freja er gået videre til vinderseminaret som den tredjebedste førsteårselev i hele Danmark. Han fortæller, at det er sjældent, at en førsteårselev leverer sådan en toppræstation, som Freja har gjort. Foto: Søren Gylling
Freja Rytter Kjelde fra Kolding Gymnasium har i flere år været bidt af matematik og har deltaget i flere talentforløb. Selv om hun kun er 1.g'er, har hun kvalificeret sig til finalerunde i stor matematikkonkurrence, og hun har store ambitioner om at blive endnu bedre.