Annonce
Hedensted

16-årige Tobias drømmer om at bygge Lego på fuld tid

Den blå Bugatti Chiron er en af Tobias Buch Krings yndlingsmodeller. - Jeg elsker at bygge med Lego, siger han. Foto: Søren E. Alwan
Tobias Buch Kring bor i Øster Snede og drømmer om en karriere som Lego-bygger.
Annonce

Øster Snede: På 16-årige Tobias Buch Krings værelse i Øster Snede fylder Lego-modeller skabe, hylder og kasser.

- Jeg kan bare godt lide at bygge med Lego. Især de store modeller, men jeg kan også godt lide selv at finde på, forklarer Tobias Buch Kring.


Jeg vil gerne være med til at designe, hvordan æskerne og modellerne skal se ud.

Tobias Kring


Han hiver en gigantisk rød kranbil ned fra en hylde. Dens arm kan blive en hel en meter lang, og det har taget i alt 24 timer at bygge modellen. Den og så en model af en blå Bugatti Chiron hører til Tobias' favoritter. Pengene til de mange modeller tjener han ved at arbejde for sin farfar, der bor i Løsning.

De første skoleår gik Tobias Buch Kring i almindelig folkeskole, men han trivedes ikke. Det gør han til gengæld i specialklassen på Løsning Skole. Foto: Søren E. Alwan

- Jeg hjælper ham med forskellige opgaver eller lufter hans hund, som jeg har været med til at hente, da den var hvalp, forklarer Tobias Buch Kring, der ofte går hen til sine bedsteforældre efter skole.

Annonce

I specialklasse

Han er en dreng som alle andre, og så alligevel ikke helt. Han går i specialklasse på Løsning Skole, efter at have gået på Øster Snede Skole de første fem år af sin skoletid.

- Vi var rigtig mange i klassen, helt op til 30 elever, så jeg synes ikke, jeg kunne få den hjælp, jeg havde brug for, forklarer han.

Det får han til gengæld på Løsning Skole og trives som en fisk i vandet i sin klasse, der kun har 13 elever.

- Idræt er sjovt, og vi prøver en helt masse valgfag, og så har jeg mange gode venner i klassen.

Ofte bygger Tobias Buch Kring på sit værelse, enten efter vejledninger eller fri fantasi. Foto: Søren E. Alwan

En overgang troede Tobias, at han skulle være lastbilchauffør, for både hans far og hans storebror er vilde med biler. Han kom derfor i skolepraktik hos en lokal vognmand.

- Men det var for kedeligt, man skulle sidde i lastbilen hele dagen, siger Tobias Buch Kring med et bredt smil.

I stedet drømmer han om at blive ansat ved Lego og udvikle modeller.

- Jeg vil gerne være med til at designe, hvordan æskerne og modellerne skal se ud. Jeg kan bare blive ved med at bygge med Lego, så jeg vil gerne leve af min hobby.

Annonce

På efterskole

I øjeblikket er han ved at afslutte 9. klasse, og efter sommerferien skal han på en specialefterskole, hvilket han glæder sig til.

Tobias Buch Kring glæder sig til at komme på efterskole efter sommerferien. Det er første gang, han ikke skal bo i Øster Snede. Foto: Søren E. Alwan

- Der er bocarts, de laver havetraktortræk, og der er masser af valgfag, siger Tobias Buch Kring, der ikke ved, hvad han skal efter efterskolen.

Ender han med at blive modelbygger for Lego, regner han med at flytte til Billund, men indtil videre trives han med at bo i Øster Snede.

Tour de Hedensted - Øster Snede

Har 1222 indbyggere.

Øster Snede har flere foreninger og klubber for både børn og voksne, hvor man kan være aktiv. Der er klubber for store og små børn, jagtforening, borgerforening og lokalarkivet m.m.

Byen har Børnehaven Krudttønden og Øster Snede Skole.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Smittetilfælde kan spores til minkfarme - over en million mink skal aflives

Vejle

Et par hundrede brandalarmer er påvirket af strømsvigtet

Annonce