Annonce
Give

17-årig hårdt kvæstet efter ulykke: Han er nu uden for livsfare

En 17-årig dreng blev alvorligt kvæstet ved en ulykke på Vejlevej ved Givskud. Foto: LocalEyes
Opdateret kl. 11.14 med nyt citat fra vagthavende.
Annonce

Givskud: Klokken 21.46 fredag aften blev en 17-årig hårdt kvæstet, da han blev ramt af en personbils trailer på Vejlevej nær Givskud.

Den 17-årige dreng og en en jævnaldrende dreng ville forsøge at fikse den enes scooter i vejkanten. Scooteren var pludselig holdt op med at kunne køre.

Den 53-årige bilist overså den 17-årige dreng, der sad i vejkanten ved scooteren. Bilisten forsøgte at undvige, men traileren endte med at ramme den 17-årige, lyder det fra vagthavende ved Sydøstjyllands Politi.

Den 17-årige blev fløjet til Odense Universitetshospital og er nu i stabil tilstand og uden for livsfare.

Den anden 17-årige fik kun overfladiske skrammer.

Vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Jørn Bystrup, oplyser lørdag formiddag, at en bilinspektør har undersøgt vejforholdene på stedet forud for eventuel sigtelse mod bilisten.

- Man skal altid kunne standse for enhver forhindring. Hvis der sker et uheld, er færdselsloven overtrådt. Men der kan være omstændigheder, der påvirker graden af sigtelse, der rejses. For eksempel hvis der som her er tale om en mørk vej, siger vagtchefen.

De pårørende er underrettet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Vejle

Beboertalsmand efter flere smittetilfælde på Søndermarken: Regionen bør tilbyde corona-test til alle i Løget

Annonce