Annonce
Sport

17-årige Arbnor Mucollis vilde uge: Debut og ny kontrakt i VB

Arbnor Mucolli fik en flot debut for VB. Her er han i duel med den tidligere VB?er Daniel Norouzi.foto: mads hansen
fodbold - Det var mere spænding end nervøsitet, der prægede Arbnor Mucolli op til debuten torsdag aften på VB's førstehold.

- Jeg glædede mig, og det var ret vildt, at jeg gik direkte ind i startopstillingen, sagde han efter opgøret mod Næstved, som VB vandt med 2-1.

Arbnor Mucolli, 17 år, er førsteårs U19-spiller og har aldrig tidligere været med omkring førsteholdets kampe. På grund af skader, karantæne og sygdom gav træner Andreas Alm debut til Arbnor Mucolli, som i sin debut-kamp spillede sammen med sin et år ældre storebror Agon Mucolli.

- Det var en drøm for os begge, at vi en dag skulle spille sammen på førsteholdet. Vi har spillet sammen i ligaerne på U17- og U19-niveau, men førsteholdet er noget helt andet, sagde han.

Seniorfodbold er ingen ukendt størrelse for Arbnor Mucolli, som i løbet af efteråret spillede en stribe kampe på VB's hold i reserveligaen.

- En kamp i 1. division er dog noget helt andet. Tempo og intensitet i 1. division er meget højere end i reserveligaen, sagde Arbnor Mucolli.

En krampe lurede

Han veg med ca. 10 minutter igen pladsen for 18-årige Kasper Nøhr, som ligeledes debuterede.

- Jeg var færdig, og havde jeg spillet 10 sekunder flere, var jeg gået ned med krampe i begge ben. Allerede efter 50 minutter havde jeg en lille krampe, som jeg heldigvis fik styr på, sagde Arbnor Mucolli, som netop har forlænget sin aftale med VB, så den strækker sig til sommeren 2020.

VB har også forlænget samarbejdet med en anden 17-årig, Lucas From. Han var i går med på bænken og har lavet en aftale med udløb sommeren 2021.
Annonce
Forsiden netop nu
112

Campinghytten var fuld af tyvekoster: Retten udviste de to gerningsmænd

Annonce