Annonce
Alarm 112

18-årig kvinde død efter alvorlig ulykke i Vojens

Ulykken blev anmeldt klokken 15.17. Foto: Presse-fotos.dk

Vojens: En 18-årig kvinde er afgået ved døden efter en alvorlig færdselsulykke i Vojens mandag eftermiddag, mens en anden 18-årig kvinde befinder sig i kritisk tilstand.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ulykken, der skete i krydset mellem Østergade og Ribevej i Vojens, blev anmeldt klokken 15.17, efter en lastbil kort forinden havde ramt den personbil, som de unge kvinder befandt sig i.

Annonce

Den ene kvinde blev straks efter ulykken kørt i en ambulance med politieskorte til Odense Universitetshospital, hvor hun afgik ved døden.

Overført til Skejby

Den anden kvinde blev i ambulance kørt til Aabenraa Sygehus og efterfølgende overført til Aarhus Universitetshospital i Skejby, hvor hun befinder sig i kritisk tilstand.

Begge kvinder er fra Haderslevs opland, og de pårørende er underrettede, skriver politiet.

Lastbilchaufføren er uskadt, men chokeret efter ulykken.

Politiet er sammen med en bilinspektør i gang med at undersøge årsagen til ulykken.

Krydset var spærret i et par timer efter ulykken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

NPV satser på byggestart inden nytår: Posthusgrunden skal bebygges fra 'den billige ende'

Kultur

Kæmpe overraskelse: Se Danmarks bedste pressefotos

Annonce