Annonce
Alarm 112

18-årig fængsles i sag om mishandling af drabssigtet

Endnu en ung mand er varetægtsfængslet i sag om mishandling af person, der mistænkes for drab.

En 18-årig mand, der er sigtet for at have frihedsberøvet en jævnaldrende og nu drabssigtet mand i weekenden, er blevet varetægtsfængslet de næste 14 dage.

Det er udfaldet efter et grundlovsforhør ved Retten i Kolding, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Den unge mand meldte sig selv til politiet i Vejle tirsdag eftermiddag, har Sydøstjyllands Politi oplyst.

Ifølge avisen nægter han sig skyldig.

I forvejen er en 21-årig sigtet for at have deltaget i samme sag om frihedsberøvelse. Han sidder varetægtsfængslet i fire uger.

De to mænd mistænkes for at have frihedsberøvet en anden 18-årig mand, der er sigtet for at have dræbt en 19-årig mand i Vejle i weekenden.

Politiet har indtil onsdag oplyst, at tre var mistænkt i sagen om frihedsberøvelsen. Ved grundlovsforhøret onsdag er det imidlertid kommet frem, at endnu en person kan have deltaget.

Dermed er politiet på sporet af yderligere to personer. Ifølge Vejle Amts Folkeblad drejer det sig om en 22-årig mand fra Vejle og en i øjeblikket ukendt fjerde gerningsmand.

Klokken 01.00 natten til lørdag fik politiet en anmeldelse om, at der lå en livløs mand i en passage i området mellem Nørre Torv, Kalkbrænderivej og parkeringshuset Trondur i Vejle.

Selv om der blev ydet førstehjælp, døde den 19-årige mand på stedet. Ifølge politiet var han blevet påført "nogle knivstik".

Lørdag eftermiddag blev en ung mand på 18 år anholdt for drabet, og søndag blev han fremstillet i grundlovsforhør.

Ifølge Vejle Amts Folkeblad kom han ind i retten på krykker, havde et sår i hovedet og havde svært ved at høre.

Han kunne ikke huske, hvornår han var blevet anholdt. Men han huskede, at politiet sagde til ham, at han blev anholdt for sin egen skyld, da nogen kunne være efter ham, skrev lokalmediet.

Nogle timer senere kom forklaringen på den 18-åriges skader, da den 21-årige mand blev fremstillet i sagen sigtet for frihedsberøvelse, trusler og mishandling.

Sammen med tre andre - herunder altså den 18-årige, der blev stillet for en dommer onsdag - skulle han have holdt den drabsmistænkte indespærret på to adresser i Vejle og Jelling en times tid lørdag formiddag.

Her blev manden ifølge sigtelsen slået flere gange i ansigtet og på kroppen, hans øjenlåg blev forsøgt brændt af, han fik en pind stukket ind i øret og i anus, og så begravede overfaldsmændene angiveligt hans ansigt i mudder, så han fik svært ved at trække vejret.

Det skrev Vejle Amts Folkeblad efter weekendens grundlovsforhør.

Sideløbende med afstraffelserne blev den 18-årige truet - blandt andet med ordene: "Du skal dø i dag" og "Vi dræber både dig og din far", skrev lokalmediet.

Den 18-årige, der er altså er sigtet for drab, blev søndag varetægtsfængslet i fire uger.

/ritzau/

Vejle Amts Folkeblad-artikel
Annonce
VEJLE For abonnenter

Hundeslagsmål mellem klubber: 'Vi vil ikke være uvenner med de andre,' siger den største af dem

Danmark

Onsdagens coronatal: Højeste antal smittede i to måneder

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Sundhedschef forventer smittestigning efter ferien: 'Det er næsten uundgåeligt'

Vejle For abonnenter

Så tæt var Vejle på Magasin - nu skal Bryggen overbevises om Posthusgrundens fortræffeligheder

Give

Grøn opvarmning til mindre penge: Nem og billig fjernvarme er på vej til 200 boliger

Give

Olivia og Emma er klar: Så er sporene lagt til Lykkeliga i Give

Børkop

Børnene vælger den farligste løsning: Så nu bliver byens mest trafikerede vej hævet

Alarm 112 For abonnenter

Køretur blev dyr for forretning og 42-årig chauffør: Han overtrådte otte regler under fyrværkeri-transport

Alarm 112

Massiv skyller: Nu bliver vej spærret på grund af oversvømmelse

Børkop

Byrådet sagde ja til at bygge kommunens længste dige: Stor regning sendes videre til sommerhusejerne

Danmark

Forsvaret har i flere år kendt til massive forureninger uden at bremse dem - eksperter kritiserer manglende indgriben

Jelling

Skoleleder skulle passe brormands hund i efterårsferien: Ups, så var den stukket af, og så gik den vilde jagt...

Vejle Boldklub For abonnenter

Trods fremgangen i Brøndby; derfor ser det helt umuligt ud for VB

Egtved

Stort ønske om bybus i mindre by: 'Vi har mere brug for den end de rige i Bredballe'

Annonce