Annonce
112

18-årig truede med at slå sig selv og andre ihjel på banegården

Den 18-årige var psykisk ustabil og blev efter anholdelsen indlagt på psykiatrisk hospital. Arkivfoto
Politiet roser borgere på banegården for at reagere, da psykisk ustabil mand fredag aften optrådte truende. Manden er nu indlagt på psykiatrisk hospital.

Vejle: En 18-årig mand fra Vejle blev fredag aften klokken 21.20 anholdt, da han optrådte truende på Vejle Banegård.

Det oplyser politikommissær Jesper Duus, Sydøstjyllands Politi.

- Den unge mand truede dels andre med at han ville slå dem ihjel og dels truede han med, at han ville hoppe ud foran et tog. Det reagerede folk på stedet heldigvis på og ringede til politiet. Vores patrulje konstaterede, at manden virkede psykisk ustabil og han blev taget med på stationen, hvor han blev tilset af en læge, fortæller Jesper Duus.

Den 18-årige var ikke påvirket af spiritus eller stoffer, men blev vurderet til at være så meget i ubalance, at han på lægens foranledning blev indlagt på psykiatrisk hospital.

- Der var altså en forklaring på hans opførsel, så stor ros til de borgere, der reagerede, lyder det fra Jesper Duus.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Campinghytten var fuld af tyvekoster: Retten udviste de to gerningsmænd

Annonce