Annonce
Ansættelse

21-årig fra Tørring og 25-årig fra Skanderborg er blevet hyret af Horsens-firma

Jonathan Juul Pedersen. Pressefoto
Annonce

Horsens: Jonathan Juul Pedersen, 21 år, Tørring, er tiltrådt som marketingsmedarbejder hos sommerhussøgemaskine-firmaet Campaya i Horsens, hvor han bl.a. skal skrive inspirationsindhold som ferieguides om udvalgte egne af Danmark til portalens kunder, ligesom han bliver ansvarlig for virksomhedens nyhedsbreve om livet i sommerlandet.

Han har en hhx-studentereksamen fra Campus Vejle i bagagen.

- Jonathan har et fremragende flair for sprog og er rigtig dygtig i dialogen med vores mange samarbejdspartnere. Den slags vægter meget tungere for os, end hvilken titel der lige står på eksamensbeviset. Og Jonathan var vel at mærke oppe imod et rigtig stærkt ansøgerfelt med f.eks. mange universitetsuddannede, siger kommunikationschef og medejer Jesper Kamp Kruse i en pressemeddelelse.

Også Nick Moeskær, 25 år, Skanderborg, er blevet ansat i firmaet.

Han har færdiggjort en professionsbachelor i e-handel ved Erhvervsakademi Aarhus, ligesom han bl.a. har arbejdet med e-handel og digital markedsføring i Speedline A/S i Skanderborg og i et digitalt marketingbureau i Aarhus.

Hos Campaya får Nick Moeskær ansvar for virksomhedens betalte digitale tilstedeværelse. Han skal bl.a. sørge for, at Campayas mere end 120.000 danske sommerhuse og internationale ferieboliger bliver synlige i Google på tværs af mange forskellige sprog.

Nick Moeskær. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give

Gæsterne strømmer ind til halv pris

Debat

Lad os gå sammen om at redde Lillebælt

Annonce